Lavbundsjorder og deres indvirkning på CO2-regnskaber repræsenterer et komplekst og flerdimensionelt emne inden for klimadebatten.
De unikke økosystemer, kendt for våde, iltfattige forhold, spiller en rolle i den globale kulstofcyklus gennem deres evne til at lagre betydelige mængder CO2 i form af akkumuleret organisk materiale eller torv.
Dette er en proces, hvor plante- og dyremateriale ikke fuldstændigt nedbrydes på grund af mangel på ilt, men i stedet ophobes over tid. Det gør lavbundsjorder til effektive naturlige kulstoflagre.
Betydningen af Lavbundsjorder ift. kulstof
Lavbundsjorders funktion er intimt forbundet med deres særlige hydrologi og økologi, der skaber et vandmættet miljø, hvor iltens tilgængelighed er begrænset.
Dette miljø hæmmer nedbrydningsprocessen af organisk materiale, hvilket fører til, at en stor mængde kulstof opbevares. Over tusinder af år kan disse torvlag blive flere meter tykke, hvilket repræsenterer en væsentlig kulstofpulje.
Herunder ses illustration over forskellene mellem forskellig udnyttelse af jorden:
Fordele – sådan gavner udtagning af lavbundsjorde
Lavbund tilbyder adskillige fordele, er gode for klimaet bl.a. qua:
Kulstoflagring
En af de største fordele er deres evne til at fungere som betydelige kulstoflagre. Gennem processen med torvakkumulation kan disse områder binde store mængder CO2, hvilket gør dem til kritiske aktører i bestræbelserne på at modvirke klimaændringer.
Biodiversitet
Hjemsted for en unik flora og fauna, som bidrager til den globale biodiversitet. Bevarelse af disse habitater støtter opretholdelsen af sjældne og specialiserede arter, der er tilpasset de særlige forhold i disse vådområder.
Vandregulering
Disse områder spiller også en vigtig rolle i vandcyklussen, idet de fungerer som naturlige svampelandskaber, der kan absorbere overskydende nedbør og mindske risikoen for oversvømmelser i nærliggende områder.
Udfordringer og Risici
Som med alt andet, når det drejer sig om virkeligheden og klimaet, er der også visse udfordringer, der skal tages i betragtning, når man som regeringen er inde og pille ved klimaregnskaber på baggrund af lavbundsjorder og andet.
Mulige risici kan være:
Dræning og udnyttelse
Dræning til landbrugsjord eller byudvikling frigør den kulstof, som er blevet lagret over tusinder af år, hvilket fører til øgede CO2-udledninger. Denne praksis kan hurtigt omdanne et naturligt kulstoflager til en betydelig kilde til drivhusgasser.
Forvaltningsudfordringer:
Effektiv forvaltning kræver både omfattende viden og ressourcer. Konflikter mellem bevaringsindsats og økonomiske interesser, kan gøre det vanskeligt at opretholde en bæredygtig balance.
Ændringer i landanvendelse
Omdannelse til anden anvendelse kan have irreversible konsekvenser for økosystemet, hvilket kan føre til tab af biodiversitet og økosystemtjenester, som disse områder naturligt leverer.
Energistrategi
Rådgivning – stor energiforbruger
- Produktionsvirksomheder
- Forbrug på flere mio. kWh strøm eller stort gasforbrug
- Skræddersyede forløb
Risikostyring
Råd til mellemstore virksomheder
- Mellemstort energiforbrug
- I ønsker styrkede forhandlingsmuligheder
- Sikring mod unfair vilkår
Energimægling
Rådgivning af mindre virksomheder
- Fx kontorer / landmænd
- Jeg står for forhandling og kontraktudfærdigelse
- Forbrug under 1 mio. kWh
Bidrag til CO2-besparelser gennem lavbundsjorder
Restaurering og beskyttelse af lavbundsjorder kan forhindre yderligere CO2-udledninger og endda føre til yderligere kulstofopbevaring.
Deres langsigtet kulstofopbevaring, kombineret med deres rolle i at understøtte biodiversitet og levere økosystemtjenester som vandfiltrering og oversvømmelseskontrol, gør dem til væsentlige elementer i bestræbelserne på at modvirke klimaændringer.
Den danske regerings udtagning af områder
Den danske regering, igennem Miljøministeriet, arbejder aktivt med at tage kulstofrige lavbundsjorder ud af drift for at reducere udledningen af drivhusgasser og genoprette naturlige vandforhold.
Dette sker ved at omdanne tidligere drænede landbrugsjorder tilbage til deres oprindelige vådområdestatus, hvilket både bremser CO2-udledningen og fremmer biodiversiteten.
Initiativet er en del af en større aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, med et mål om at nedbringe Danmarks klimagasser med 70% inden 2030. For mere detaljeret information, besøg Miljøministeriets hjemmeside.
Konklusion
Lavbundsjorders rolle i CO2-regnskaber understreger vigtigheden af at bevare og bæredygtigt forvalte disse økosystemer. Deres evne til at fungere som naturlige kulstoflagre, kombineret med deres økologiske værdi, gør dem til kritiske aktører i klimabeskyttelse.
En afbalanceret tilgang, der anerkender både de positive og negative aspekter, er afgørende for at sikre, at deres håndtering bidrager positivt til globale CO2-regnskaber og bestræbelserne på at modvirke klimaændringer.
Det bliver spændende at følge regeringens videre arbejde med dette.
Faktaboks: Nyt om Lavbundsjorders CO2-udledning
–
Ny forskning: Aarhus Universitet har kortlagt danske lavbundsjorder og fundet markant lavere CO2-udledning end tidligere antaget.
–
Drivhusgasudledninger: Nedjustering med ca. 2 mio. ton CO2e årligt i 2025 og 2030 på grund af lavere udledning fra lavbundsjorder.
–
Arealændring: Nye data viser en reduktion i areal af kulstofrige lavbundsjorder fra tidligere estimeret 167.200 ha til 116.800 ha i 2022.
–
Politik: Regeringen fortsætter tiltag, herunder forhøjet dieselafgift og ændringer i køernes fodersammensætning, for at opfylde 2025-målene for drivhusgasreduktion.
—–
Yderligere information kan findes på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets hjemmeside.
Faktaboks: Danmarks Naturfredningsforenings syn
–
CO2-udledning: Lavbundsjorde står for ca. en tredjedel af CO2-udledningen fra dansk landbrug, selvom de kun udgør 7% af landbrugsarealet.
–
Forurening: Opdyrkede lavbundsjorde frigiver store mængder CO2, sammenligneligt med fossile brændstoffer, men langsommere.
–
Potentiale for reduktion: Genopretning af lavbundsjorde til vådområder kan reducere CO2-udledningen betydeligt.
–
Forslag: DN foreslår at tage alle lavbundsjorde ud af intensiv drift for at genvinde deres oprindelige natur og opnå klimafordele.
—–
For mere detaljeret information, besøg Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside.
Hvad betyder lavbundsjord?
Lavbundsjord er vådområder, som fx moser, enge og andet. Traditionelt har det ikke været optimalt at benytte disse områder til landbrug, men med en bedre og bedre landbrugssektor, er dyrkningen mulig.
Nu arbejdes der dog på at tilbagestille visse af disse områder til deres naturlige tilstand, så CO2 også opbevares i dette naturlige kulstoflager.