CO2-kompensering og andre smarte ord

CO2-kompensering, “offsetting” eller køb af CO2-kvoter – kært barn mange navne. Men batter det egentlig noget, alle de smarte løsninger, der øjensynligt får problemerne med CO2-udledning til at forsvinde?

CO2-kompensering er en måde at reducere udledningen af drivhusgasser på ved at finansiere projekter, der reducerer eller fjerner CO2 fra atmosfæren. CO2 kompensering kommer dog i mange former og afskygninger, og der er utrolig mange kreative forslag – fælles er dog, at man bør kigge nøje igennem, hvad man kaster penge efter, når man egentlig ønsker at gøre godt for klimaet, men nok i virkeligheden ender med blot at sende penge i lommen på folk, der udnytter dette.

Offsetting er det nye orange

Jeg husker reklamerne fra DSB med Harry, der rejser “orange”. Han troede nemlig Bahnsen snakkede om “sorte” billetter, nu det var billigt. Lidt det samme sker mht. CO2-kompensering – man bliver simpelthen rundforvirret over alle de muligheder, der eksisterer. Lige fra at kunne købe sig til en grøn samvittighed ved flyrejser over kompensering ved køb af alle mulige andre produkter. Men om det batter noget som helst for klimaet er desværre langt mere usikkert.

Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at CO2-kompensering aldrig bør være den eneste løsning på klimaforandringer. Det er nødvendigt at reducere vores egen udledning, men da det ikke altid er muligt at undgå alle CO2-udslip, kan CO2-kompensering være en måde at gøre vores aktiviteter mere klimavenlige.

Den lette måde at købe aflad for sit overforbrug er at købe CO2-kreditter (CO2-kvoter), som repræsenterer en vis mængde CO2, der er blevet fjernet fra atmosfæren, eller en mængde CO2-udledning, der er blevet reduceret et andet sted i verden. Disse kreditter kan derefter bruges til at neutralisere CO2-udslip fra ens egen virksomhed eller rejser.

CO2kompensationen går til Plant et træ – der kan virke

Det er også populært med plant et træ, eller sponsere diverse nye skove rundt omkring i verden – men det er noget forsimplet at tænke, at et fældet træ, kan erstattes af et nyplantet. For et gammel træ optager meget mere CO2 end et nyplantet – og endnu et problem er, at træerne kræver en god start på livet for at klare skærene. Bliver de blot plantet og ikke efterset, kan man hurtigt rende ind i en ligegyldig gerning, hvor der godt nok er plantet et træ, men da dette dør efter få år, er det jo ligegyldigt.

Derudover er flere af disse projekter haltende, da beplantningen potentielt tæller med flere steder i klimaregnskaberne. Fx kan en nyplantet skov tælle med hos de borgere og virksomheder, der har doneret træerne, men hvis kommunen så samtidig tæller det med fra centralt hold, går ting jo altså langt fra op.

Plantning af træer har dog også potentielle sidegevinster i form af øget biodiversitet og hvis træerne faktisk holdes i live, kan de gavne på den lange bane og kommer lokalbefolkningen til gode ved fx at kunne tilbyde skygge ved hedebølger.

Teknologiske metoder

Der er også teknologiske metoder, såsom at installere solpaneler, bruge biobrændstoffer eller indføre energibesparende teknologi. Disse metoder kan reducere CO2-udslip og hjælpe med at bevæge sig væk fra fossile brændstoffer. Men det er altid vigtigt her at skæve til effektiviteten – det er nemlig ikke sikkert, en elbil fx i virkeligheden er mere grøn end en konkurrent, idet meget af produktionen af disse ikke helt er kortlagt endnu.

Batter det så overhovedet noget?

Så virker det reelt?

Det er et komplekst spørgsmål, da CO2-kompensering kan have positive virkninger, men også negative bivirkninger.

Det er vigtigt at sikre, at de projekter, der finansieres, er reelle og har en positiv virkning på klimaet. Jeg frygter også CO2-kompensering fører til, at virksomheder og enkeltpersoner ser det som en undskyldning for at opretholde deres nuværende aktiviteter uden at tage skridt til at reducere deres egen CO2-udledning.

For et alternativ til CO2-kompensering er at reducere ens egen CO2-udledning ved at tage små skridt som at skifte til en mere klimavenlig transportform – tag fx cyklen på arbejde, vi kan spise lidt mindre kød, reducere energiforbruget og generelt neddrosle flyrejser. Derudover kan virksomheder tage større skridt som at indføre mere bæredygtige produktionsteknikker, reducere affald og genanvende mere – noget vi i Danmark heldigvis er langt med.

Selv forsøger jeg at skabe Energifællesskaber i form af Pulje-PPA’ere hvor virksomheder mødes og er fælles om at købe strøm fra et vedvarende anlæg – for derigennem at udnytte hinandens forskellige forbrugsprofiler og fleksibilitet.