Prisen på strøm i Danmark time for time 25. sep 2023, svinger fra negativ elpris først på dagen til at toppe omkring aftentid med over 2,80 kroner per kWh. Før afgifter, moms osv.
Lave elpriser time for time per kWh efterfølges af høje
De lave elpriser først på dagen 25. september holder faktisk ved indtil ud på eftermiddagen. Der spås dog højere forbrug om aftenen, og derudover ser vinden ud til at lægge sig i løbet af mandagen i Tyskland blandt andet, hvilket trækker de danske elpriser højere sammenlignet med resten af det nordiske elmarked og giver altså det danske prissving op mod de tyske elpriser på dagen.
Run of river er fortsat til stede flere steder i Norge og Sverige, hvorfor producenterne har svært ved at løfte priserne – mens vi i Danmark er pakket ind i kabler til højere prisområder, så vi altså løftes med op. Selvom vi trods alt ikke har helt så høje elpriser i morgen som Tyskland først på dagen.
Elpriserne timemæssigt 25. september pr kWh. (Divider med 10 = øre pr kWh) Kilde: NP
Forsmag på problemerne med for ensformig produktion
Det er voldsomt, at elprisen i Danmark svinger så voldsomt indenfor en periode på 4-5 timer, hvor elprisen per kWh går fra omkring 0 kroner/kWh til de omkring 2,80 kroner per kWh, der indtræffer i timen mellem 19-20.
Dette er et resultat, jeg som energimægler har advaret mod flere gange, qua den meget ens produktionsform, vi har i Europa efterhånden. Især Tyskland, Danmark og Holland ligner hinanden mere og mere – og med høj vindproduktion, der pludselig efterfølges af mangel på samme, får vi altså et enormt hop i elpriser.
Dette er forsmagen på fremtiden – for vi har flere vindmøller og flere solcelleparker, mens der således også er mindre elektricitet at producere for de værker, der agerer backup – og derfor skal de tjene mere per kWh sammenlignet med før – simpelthen fordi, de har færre timer til at tjene blandt andet de faste omkostninger hjem igen.
At vælge det rette elselskab for din virksomhed kan føles som at navigere i en uendelig skov af muligheder, kompleksitet og – lad os indrømme det – jargon. Lidt på samme måde som at finde den rette elaftale for 2024 kan blive en længere rejse.
Det er som at være vildfaren i en skov uden et kompas. Og her kommer den uvildige energimægler ind som din virksomheds “Sherpa”, der kan guide dig sikkert gennem den tætte jungle af elselskaber.
Nyt elselskab fra 2024?
Få råd til nyt elselskab
Hvis din virksomhed overvejer at skifte elselskab, kan det være en god idé at benytte en uvildig energimægler. Som energimægler er det mit arbejde at hjælpe jeres virksomhed med at finde den rette elleverandør, der passer til netop jeres virksomheds behov og budget ved at skifte elselskab.
Vær opmærksom når du skifter elleverandør, da mulige faldgruber indeholder skjulte gebyrer og kan betyde bøvl i forbindelse med selve skift af leverandøren. Ved at tage professionel rådgivning i brug kan I altså sikre jer konkurrencedygtige priser og en problemfri overgang til et nyt elselskab.
Hvorfor en uvildig energimægler?
En uvildig energimægler fungerer som en objektiv mellemmand mellem din virksomhed og potentielle elleverandører. Han eller hun kan belyse markedet, præsentere handlemuligheder og forhandle priser og vilkår, der bedst passer til virksomhedens behov.
Og det bedste ved det hele?
Energimægleren bør ikke have bindinger eller forudbestemte løsninger; det ultimative mål er at finde den elleverandør, der passer bedst til dine behov og budgetter.
Som uvildig energimægler har MPS-SOLUTIONS ekspertise i at matche virksomheders behov og budget med de bedste tilbud på markedet. Og ved at benytte professionel rådgivning kan I som virksomhed opnå konkurrencedygtige priser og sikre en smidig overgang til et nyt elselskab.
Hvad bør man kigge efter i en uvildig energimægler?
Det er ikke nødvendigvis det bedste udelukkende at se på, hvad I kan spare ved at skifte leverandør – det er også vigtigt at være velinformeret om markedet og de forskellige tilbud, så I træffer den bedste beslutning for virksomheden.
Her er mit fornemmeste arbejde hele tiden at være opmærksom på ændringer og udvikling indenfor energimarkederne og energisektorerne som helhed.
MPS-SOLUTIONS hjælper altså med at analysere og sammenligne priser, kontraktvilkår og service for at sikre den optimale løsning. Da jeg selv har arbejdet i branchen og beregnede priserne, sælgeren havde med i tasken, ved jeg tilmed, hvordan priserne bør regnes i elmarkedet.
Egenskaber
Beskrivelse
MPS-SOLUTIONS som Reference
Erfaring
Ekspertise inden for energiindkøb, trading og risikostyring.
Over 20 års erfaring og en kandidatuddannelse
Objektivitet
Ingen bindinger til specifikke elleverandører eller elselskaber.
Uvildig siden 2021, hvor jeg brød med et energiselskab for at give mere magt til energiforbrugerne
Markedskendskab
Opdateret viden om markedspriser, tendenser og udviklinger.
Involveret i trading, risikostyring og indkøb for milliarder i både energimarkedet samt indenfor vegetabilske olier
Tillid
Sporbar track record for tilfredse kunder og succesfulde aftaler.
Fokus på Danmark og Norden, hvor jeg især forsøger at bevare danske arbejdspladser
Lokalkendskab
Forståelse for lokale energimarkeder og lovgivning.
Højst fokus på Danmark, der dog er et kæmpe transitland, hvilket giver godt overblik over øvrige prisområder
Kundeservice
Nem tilgængelighed og klare kommunikationskanaler.
Jeg er ikke fedtet ind i andet end mine kunder – og derfor står jeg altid klar i den anden ende af telefonen.
Tillid er nøgleordet
Den mest essentielle ingrediens i forholdet mellem din virksomhed og en energimægler er tillid.
En god energimægler er transparent omkring deres metoder, har en åben dialog om risici og arbejder aktivt for at tjene din virksomheds bedste interesser.
Med andre ord, der skal være en fælles forståelse og tillid mellem dig og din energimægler for at finde den ideelle leverandør.
Konklusion
Navigering gennem den komplekse verden af elselskaber og elleverandører kan være en indviklet proces, fyldt med faldgruber og misforståelser.
Som uvildig energimægler kan MPS-SOLUTIONS være jeres kompas, der guider dig gennem junglen, så du ikke blot kommer ud på den anden side, men kommer ud på den anden side med en sejr. En sejr der indeholder mere viden om jeres fremtidige omkostninger, risici og muligheder.
At finde en energimægler, du stoler på, er ikke bare en god idé; det er god forretning.
Danmark får lave elpriser time for time midt i september. En noget nær perfekt bankoplade sikrer lave elpriser gennem hele dagen med vind, vand i norden og fortsat lunt efterårsvejr. Der kommer igen negative elpriser som set sporadisk gennem sommeren 2023.
18. september præges din elregning af vind, vand og varme
Vind, vand og varme – er de tre grundpiller i de lave elpriser 18. september 2023, hvor DK1 og DK2 har enslydende priser.
Faktisk er det en interessant dag at zoome lidt ind på, da vi ligger noget under de tyske elpriser time for time samme dag – udover de hollandske og engelske ditto.
Samtidig får vi ikke helt samme priser som NO2, som er Kristiansand, hvilket har kabel til og fra Danmark – mens vi omvendt heller ikke prissættes op ad Sverige, idet de svenske elpriser time for time ligger noget mere stabile og lave for dagens 24 timer.
Temperaturerne for årstiden er fortsat over normalen med lidt sensommer lummerhed mens vinden hopper lidt op omkring 18. september og derudover får norden en hel del nedbør på samme tid, der bevirker, at de norske elprisområder ikke kan lade være med at producere så meget som muligt - hvilket altså sender de norske elpriser nedad - dette er dog ikke nok til at sende NO2 helt ned på niveau med resten af Norge, da NO2 både har kablet til Danmark men ligeledes til England.
Og de engelske elpriser 18. sep er de højeste i grafen ovenfor sammen med Tyskland.
Elpriserne time for time følges tæt
Lave elpriser - men ikke som sommer
Noget interessant at se Holland ikke er på samme lave niveau, som vi så tidligt på sommeren i forbindelse med de negative elpriser time for time. Men det er især fordi solceller ikke producerer den samme mængde strøm som når solen står bedre på himmelen. Ergo er der langt mindre solcellestrøm til rådighed i øjeblikket, hvilket især ses omkring de timer med højest elforbrug på døgnet.
2. juli 2023 satte de negative elpriser rekord i Danmark. Kilde: NP.
Negative elpriser retur 19. september - run of river power
Ved såkaldt Run of river - eller run-of-river - mister vandproducenterne muligheden for at gemme vandet i reservoirs (pt fordi flere er fulde), og dette sender altså også de norske elpriser ned under 0 (kilde: np)
De negative elpriser set tidligere på sommeren 2023, er retur 19. september, hvor høj vind og run of river i Norge og Sverige medvirker til meget lav elpris gennem døgnet. Og det kan meget vel fortsætte lidt tid, da vi fortsat ligger med nogenlunde temperaturer og vinden fortsætter.
Det vil ligeledes tage et par dage, før den værste run of river er overstået, hvilket altså presser elpriser i Norge ned under 0 - og altså negative elpriser selv i området med mest vandkraft. Det er høje vandreservoirs det bevirker, at vandproducenterne miste lidt af deres styring med elpriserne denne tid.
Negative elpriser i hverdagen overrasker
De negative elpriser denne omgang kommer igen på en hverdag, hvilket er overraskende - men qua run of river, har producenterne ikke meget at stille op - de kan ikke gemme mere af vandet, og er dermed tvunget til at producere, hvorfor vi får de lave elpriser time for time også i denne omgang.
Knap er efteråret i gang, før de første tårnhøje elpriser viser sig. Mandag 11. september 2023, dagen hvor MPS-SOLUTIONS CVR-nummer har eksisteret i 2 år, ses en relativ høj elpris i timen fra kl. 19-20.
3,9 kroner bliver elprise i den time pr. kWh – og det er ofte en time med højt forbrug hos hr og fru Jensen, da aftensmaden skal laves og ungerne måske ser tv eller spiller Sony PlayStation.
Sommerens lave elpriser ovre for nu
Der har været skrevet side op og side ned omkring de rekordlave elpriser gennem sommeren 2023, men de høje elpriser gør altså nu igen sine indtog i elmarkedet.
For trods fyldte gaslagre i Europa, skal der stadig fossil energiproduktion til, når solcelleproduktionen daler som den hastigt gør i øjeblikket. Elprisen time for time på de 3,9 kroner/kWh er altså en forvarsel for vinterens komme. Og disse høje elpriser er også et forvarsel om de sande omkostninger ved udelukkende at fokusere på solceller og vindenergi som vedvarende produktionsformer.
Vi når ikke i mål med et mere stabilt elsystem med at plastre endnu flere solceller op, da disse ikke producerer meget i vinterhalvåret – og at vi allerede nu ser så høje elpriser, tegner ikke alt for godt.
HØJE ELPRISER: Fra 19-20 den 11. september 2023, ses elpriser på knap 4 kroner per kWh. Kilde: Nordpool
Mangel på interti skaber også høje elpriser
Elsystemet mangler i mine øjne inerti – altså den stabile elproduktion, for når der produceres meget “grøn strøm” fra solceller og vindmøller i nogle timer, kan disse omvendt hurtigt forsvinde som dug for solen eller når blæsten forsvinder – og så skal kapaciteten bagved være klar til at “rampe op” så hurtigt som muligt.
Og det er og bliver dyrt at have elproducerende kraftværker stående, der er livsnødvendige, når den grønne strøm forsvinder. For jo færre timer disse kører, jo flere faste omkostninger er disse værker nødt til at dele ud over de færre timer – hvilket altså kan medføre de høje elpriser i koncentrerede perioder.
Desværre er perioderne for de dyre elpriser ofte perioder, hvor man ofte ikke har de store muligheder for at flytte strømforbruget.
Overvej alternativer til fastlåst elforbrug – frem med brætspil
Med genkomsten af høj elpris, bør man som virksomhed overveje, om man har mulighed for at flytte strømforbrug fra enkelte timer til andre, eller måske kan slukke maskiner helt en stund.
Det samme gør sig gældende i hjemmene, hvor hr og fru Jensen med fordel kan overveje at lave aftensmaden så tidlig muligt og måske lige i timer med elpriser omkring 4 kroner kan spille et hyggeligt brætspil med ungerne fremfor de hver især sidder på værelserne og suger løs fra PC’ere eller den nyeste Sony PlayStation 5.
Ketchup-effekten ses igen
Jeg holder jævnligt øje med min hjemmeside og trafikken hertil. Og indtil videre, har der været stille i år – det tillægger jeg faldene i energipriserne, hvor fokus hos virksomhederne har kunnet ligge andre steder.
På det seneste er det dog tydeligt, at interessen for at følge energipriserne er stigende, og derfor ses også øget trafik på min side. Noget der i min optik viser, at der kan blive kø ved døren, såfremt priserne stiger yderligere herfra. For hvis mange ønsker at afdække strøm på samme tid, kan det give priserne endnu et løft.
Og da der ikke er handlet meget strøm i årets første måneder, kan elpriserne fx være lavt prissat i øjeblikket.
Solceller og vindmøller bliver stadigt mere fremtrædende i det danske energilandskab, de medfører øgede energiomkostninger og der er ingen tvivl om vores Energiministers holdning til deres rolle i den grønne omstilling.
Men der er bagsider af medaljen, der kræver indgående kendskab til energimarkedets dynamikker. Hos MPS-SOLUTIONS fokuserer jeg på at dykke ned i disse udfordringer for at sikre, at I som danske virksomheder får de mest omkostningseffektive og bæredygtige energiløsninger.
Den Grønne Omstillings Dilemma
Mens sol og vind bidrager til reduktion af CO2-udledningen, skaber de også nye tekniske og økonomiske kompleksiteter, der kræver strategiske overvejelser og tilpasning til en fremtid, hvor forbrugerne gerne skal have lidt magt igen.
Ikke sagt, at vi blot skal forbruge blindt – men elmarkedet bør ikke drives af grådighed og kortsigtet jagt på profitter – for hele landet er afhængig af energien. Derfor er det ikke at sammenligne med at handle en aktie. Tjener man penge på aktier, er der omvendt en modpart, der har køb eller solgt for tidligt.
Med henhold til energiomkostninger er vi alle underlagt at leve i et samfund, der død og pine er dybt afhængig af energi. Det bør ikke deles op i stenrige excel-hajer og energifattige danskere.
Behov for Mere Elnetkapacitet
Kapacitetsudfordringer
Solceller og vindmøller tilfører en høj grad af variabilitet i energiproduktionen, hvilket udfordrer det eksisterende elnets kapacitet. Dette kan medføre ineffektiviteter, fluktuationer i energiforsyningen og endda nedbrud.
Case-studie: Netbelastning
Forestil dig, at elnettet er som en gammel landevej, der pludselig skal klare motorvejstrafik. Det kan skabe forsinkelser og endda ulykker, hvis ikke vejen forbedres.
Økonomiske Konsekvenser ved mere elnet
Opgradering af elnettet er en massiv økonomisk investering. Moderniseringen vil afspejles i de energipriser, som både virksomheder og private skal betale.
Hvordan påvirker det jeres energiomkostninger?
For hver krone investeret i elnettet, kan det skabe en proportional stigning i jeres energiregning. Det er en omkostning, der er svære at undgå, men kan optimeres med den rette planlægning.
Tab af Inerti og Konsekvenser for Energiomkostningerne
Tekniske Udfordringer
Traditionelle energikilder som kul og naturgas tilfører elnettet en form for inerti. Det gør systemet mere robust og modstandsdygtigt overfor pludselige ændringer.
Inerti i Praksis
Tænk på inerti som en anker, der holder en båd stabil i urolige vande. Uden dette anker bliver sejladsen mere risikabel.
Backup Produktionskapacitet
I en verden, hvor inerti reduceres, er der et voksende behov for hurtig-reakterende backup-løsninger som batterilagring eller fleksible naturgasanlæg.
Teknologisk Modenhed
Selvom teknologierne udvikler sig, er de stadig i deres “barndom”, hvilket betyder højere omkostninger, der lægger pres på energipriserne.
Handlingsanbefaling til at spare energiomkostninger
Selvom sol og vind spiller en rolle i at forme en bæredygtig fremtid, bringer de også kompleksitet og økonomiske udfordringer, der ikke kan overses. Derfor anbefaler MPS-SOLUTIONS en multidimensional tilgang til energistrategi og med en klar risikoanalyse som baggrund for den risikostyring, der kan føre jer videre mod en lysere fremtid.
Hvis din virksomhed ønsker at navigere sikkert i dette komplicerede energilandskab, er det afgørende at have en uvildig rådgiver ved din side. MPS-SOLUTIONS tilbyder indgående markedsekspertise, der kan hjælpe med at forme en energistrategi, der ikke blot er miljømæssigt ansvarlig, men også økonomisk levedygtig.
Ønsker du at drøfte, hvordan disse dynamikker kan påvirke netop din virksomheds bundlinje?
Jeg tror på, at det bedste forsvar mod fremtidens usikkerheder er en solid forståelse af dagens realiteter – skal vi arbejde sammen om det?
DMI varsler vind af stormstyrke, og det giver negative elpriser som set i juli 24 timer plus, hvilket jeg ikke mindes er sket før.
At elprisen havner under 0 hele tirsdag 8. august, siger også noget om stormens varighed.
Der er varslet stormende kuling med varsel for vindstød af orkanstyrke flere steder i landet, og derudover sender lavtrykket kraftig regn ned over Jylland. Se aktuelle varsler fra DMI.
Sommerferie ikke helt ovre ift. negative elpriser
De mange negative elpriser på timeniveau kommer i slutningen af skolernes sommerferie, og hele industrien er derfor ikke helt oppe i normale omdrejninger endnu. Men blæst over land giver dog spotkunder i elmarkedet en fordel, idet energiforbrug fortsat er lavere end normal ift. ferie men også i forhold til den generelle tendens set gennem det sidste år, hvor forbrugerne har sparet meget på forbruget.
DMI’s varsel af vind med stormstyrke tirsdag 8. august 2023 giver negativ elpris. Kilde: dmiOpdateret kort tirsdag 8. august – vindstød af orkan over Danmark. Kilde: DMI
Vind af stormstyrke giver langvarig negativ pris
Den periode omkring 8. august 2023, hvor vi så negative priser er længere end normal, og tilmed var kun en enkelt time i ét prisområde i hele norden ikke negativ. Det er ikke sket før, og man kan undre sig over, hvorledes det kan gå til, at et marked kan opretholde negative elpriser så længe.
En del af forklaringen kan være, at man i Tyskland og Holland har svært ved at slukke egne hhv. vindmøller og solceller, mens det også kan være et udtryk for, at vedvarende energianlæg har mulighed for at sælge certifikaterne fra produktionen.
Dermed giver det altså producenterne mulighed for at producere til negative elpriser, uden der sker et reelt tab.
Langsigtede konsekvenser
En negativ elpris er godt for forbrugerne – men det er problematisk på det længere sigte, for det gør investeringen i produktion mindre attraktiv. Og når VE-anlæg får en større andel dækket af certifikater, er der simpelthen større incitament til at fortsætte med at opsætte solceller og vindmøller lige på den baggrund.
Problemerne derefter vil dog komme til syne, når den vedvarende energiproduktion er lav og vi får nogle kolde vintre eller andre tidspunkter eller events, hvor VE ikke kan følge med efterspørgslen.
Og i og med der ikke investeres i stabil produktion, kan dette medføre enorme prisudsving i disse tilfælde også.
Ja, det kan potentielt føre til brownouts og sågar blackouts, såfremt vi får perioder med for lidt udbud af strøm. Det er svært at se dette scenarie i øjeblikket, hvor der er rigelig vind og vi er i sensommeren – men risikoen for tårnhøje timepriser i vinterhalvåret er stigende efter min mening trods vind af stormstyrke i øjeblikket.
Viking Link kan “hjælpe” mod de negative priser
En gamechanger for de helt negative elpriser rykker også tættere på – for i efteråret 2023 går Viking Link i luften, og i UK er elpriserne historisk og i øjeblikket noget højere, end vi oplever.
Faktisk har de ikke en eneste time af disse 32 timer med negativ elpris.
Sidste år gav jeg udtryk for vi burde udskyde åbningen af kablet – i den situation står vi ikke endnu; men jeg tror der ligger flere ting under overfladen, der kan overraske i den kommende tid…
Elpriser 7. august – 9. august DK1, DK2 og UK
Der ses ikke negativ elpris i UK disse 32 timer. Kablet Viking Link mellem Jylland og UK kommer i brug i slutningen af 2023 – kan blive gamechanger. Kilde: NP og MPS-SOLUTIONS
Elpris timeniveau 2023 indtil nu, har været påvirket af både markant lavere energiforbrug gennem Europa hele året, samt at den varslede tørke ikke ramte Nordeuropa. Sydeuropa har svedt og skovbrande, påsatte brande mv har præget nyhederne gennem sommeren.
Elpris time for time 2023 også påvirket af gaspriser
Gaspriser 2024 har været faldet stort set lige siden toppen i august 2023, for efter vinteren blev det tydeligt, at det markant lavere energiforbrug i Europa varede ved. Danskere og andre har været dygtige til at skrue ned for forbruget – men det ligner også, at visse industrier og brancher simpelthen har mindre at lave, hvilket også giver lavere forbrug.
Derudover har der løbende været nyheder om virksomheder, der har flyttet forbrug fra Europa til lavere prisområder i verden – fx Asien.
I Europa har markederne arbejdet på at bringe gaslagrene så langt op før den kommende vinter, hvilket har medført faldende gaspriser gennem 2023 sideløbende med det lavere forbrug samt god produktion på franske atomkraftværker sammenlignet med 2022 fx, hvor hedebølgen varmede floder så meget, at køling af atomkraftværker var presset.
Nu er der tilmed kommet nedbør ind i prognoserne, både syd og nord for grænserne, hvilket også er med til at højne energiforsyningssituationen for resten af 2023 og den kommende vinter.
Kommende vinters gaspriser viser tydeligt fald
Elpriser lavere end 2022 men stadig høj historisk
Elpris time for time 2023 er de første 7 måneder på lavere niveau end 2022 – elpriser nu ligger dog fortsat på højere niveauer end “normalt”, trods mange vil mene vi har nogle ok elpriser time for time disse måneder.
Herunder ses årets første 7 måneders timepriser for strøm i Danmark (gennemsnit af DK1 og DK2.
Elpris time for time 2023 og tidligere – for månederne januar-juli de forskellige år
Zoomer vi ind på juli måned de forskellige år, ses tydeligt påvirkningen af solcellestrøm i 2023. Den megen opstillede solcelleproduktion igennem 2022 sætter ind med meget lave elpriser midt på dagen her i sommerperioden. Juli er tilmed feriemåned, hvorfor forbruget har været ekstra lavt.
Dette bliver interessant at følge, for det overordnede forbrug i Europa må gerne stige, så vi ikke blot har sendt det til Asien. Forhåbningerne er, at når industrierne starter op igen med de noget lavere elpriser, så kan vi forhåbentligt se noget konkurrenceevne vende retur.
Elpris time for time 2023 og tidligere – for juli de forskellige år
Ser vi på priserne for juli, er det også klart, at der stadig er mest at spare for den private elkunde ved at omlægge elforbrug fra aftensmadstiden til før eller senere – men alt i alt er vi altså godt og vel en krone under sidste års elpris time for time i juli måned. Noget der kan mærkes hos kunder med Elspot-kontrakter.
Elforbruget er lavere end 2022 – men ikke noget nævneværdigt i juli:
Elaftaler 2024: Elmarkedet præges af forhandlinger ved årsafslutningen, hvor mange virksomheder skal finde en ny aftale til det nye år. Men der er god mening i at sætte ind tidligt.
For når alle vil lave aftaler på samme tid, oplever jeg oftest, at elsælgerne skruer på dækningsbidrag og samtidig handles priserne frem i tid ofte højere, da sælgerne her også ved, at efterspørgslen stiger sidst på året.
Tiden lige før jul og årsafslutning er højsæson – den travleste i elmarkedet – og det ved sælgere. Derfor kan et tidligt blik på elaftaler 2024 være godt, så I sikres en ok elaftale.
Elaftaler 2024 – få styr på risici og ønsker
Som virksomhed er det en ide at starte tidligt med at få styr på ønsker og risici ved forskellige elaftaler. Ønsker I spotpris på el, faste elpriser eller måske går jeres tanker på en PPA. Hver aftaletype har forskellige risici og muligheder – og jo før I er i gang med overvejelserne, jo bedre kan I forberede forhandlingerne og time selve indkøbet bedre.
I bør tænke langsigtet og overveje, hvordan jeres elforbrug vil ændre sig i årene frem, hvilke ønsker og krav I har til elleverandøren og til den strøm I køber. For visse aftaler er lange samarbejder, mens fx aftaler om spotpris på el bør konstrueres, så I altid har mulighed for at komme ud af aftalen og fx ind i faste elpriser eller så I kan skifte til en Power Purchase Agreement, skulle den rette mulighed byde sig.
Prognose over elpriser 2024 kan følges løbende på denne side:
Mod slutningen af året, køber mange virksomheder strøm til næstkommende år, og da mæglere og rådgivere før har rådgivet virksomheder til ikke at afdække EPAD’s er disse også historisk meget volatile sidst på året, hvor visse elselskaber kræver, at kunden køber disse, så de ikke går ind i leveringsåret uden. Som elmægler, og da jeg rådgav interne sælgere i elselskaber, var mit råd dog altid at være yderst varsom med sådanne kontrakter.
Det presser normalt EPAD-priserne for især de to danske prisområder opad mod juletiden.
EPAD er populært sagt leveringsomkostningen for at få leveret strømmen i Jylland/Fyn (DK1) eller Sjælland/øerne (DK2).
EPAD skal lægges til System-prisen, som er en fiktiv pris, beregnet for Norden såfremt der ikke var begrænsninger på kabelforbindelserne mellem de forskellige prisområder.
DK1-prisen – den samlede elpris for Jylland/Fyn er altså således lig med System + ARH (EPAD).
DK2-prisen er System + CPH.
Historisk lave EPAD-priser – store ændringer de seneste år
Da EPAD-priserne er meget afhængige af kabelforbindelser – såkaldte interconnectors – mellem prisområder, er disse også noget, der er skiftet meget i pris, siden der er kommet mere gang i udbygningen af disse samt med indførslen af endnu mere svingende produktion, så forskelle i områderne kan variere mere.
Ser vi historisk på det, ses herunder EPAD-priser for de seneste år, hvor der tydeligt ses en tendens til stigende leveringsomkostninger på strømmen i Danmark i forhold til System-prisen.
Dette giver altså mening i forhold til at forhandle elaftaler 2024 tidligt.
De danske EPAD-priser. ARH står for Århus og dækker over Jylland/Fyn og CPH står for København og dækker over Sjælland og øerne. Kilde: Nordpool
Som uvildig rådgiver og elmægler, giver jeg gerne mit blik på jeres aftaler. Kommer med forbedringsforslag og deltager på jeres hold med min erfaring og viden – så I kan fokusere på jeres kernekompetencer og altså spare tid og ressourcer.
Book et indledende møde helt uforpligtende direkte i min kalender. Og se om du har lyst til samarbejde med en elmægler, så I sikres den elaftale der passer bedst og billigst – såfremt billigst er bedst.
Rekordlav elpris i juli 2023 gav glæde hos elbilsejere, mens det påvirker producenter negativt, fordi det kostede penge at producere strøm.
Det fik solcelleejere til at undersøge, om mulighederne for at slukke for solcellerne, så man ikke i fremtiden behøver producere ved negativ elpriser, skulle vi opleve rekordlave elpriser igen.
Samtidig var der glæde hos elbilsejere og industrikunder, der havde mulighed for at skrue op for forbruget. Mange tændte maskiner, blot for at bruge strøm, hvormed det altså var muligt at tjene penge – selv efter transportomkostningerne på strømmen var medregnet mv.
Rekordlave elpriser 2. juli 2023 gav travlhed hos både producenter og forbrugere Kilde: Nordpool
Rekordlav elpris giver nye risici og muligheder
Den negative elpris 2. juli var under -3 kroner, og det giver nye muligheder men også nye risici.
De lave priser skyldes flere faktorer, men bl.a. støtteprogrammer i Tyskland, hvor vindmøller ikke så let kan stoppes og i Holland har man solcelleordninger, skruet sammen på en måde, så producenterne ikke slukker for solcellerne.
Noget der alt tilsammen ikke giver megen mening, og som jeg spår vil være skadeligt for markedet i det lange løb. Det vil være langt mere effektivt med noget stabil produktion, der også kunne producere el om vinteren.
For risikoen fremad er, at mange i sådanne tilfælde vil vælge at slukke for solcelleproduktionen – og slukker for mange pludseligt, kan vi altså komme i en mærkelig situation, hvor fossil produktion eller andet må starte op, mens altså solcellerne er frakoblede.
Samtidig er der risiko for mindre investeringer i elproduktion generelt, såfremt der kommer mange episoder med så negative elpriser, simpelthen fordi de økonomiske beregninger bag investeringerne så vil være mere usikre.
Rekordlav elpris efter 2022 med rekordhøje elpriser bør give grobund for stærkere samarbejder omkring vores energimarkeder
Forbrugerfleksibilitet bør rykke
På den anden side af ligningen giver disse negative priser anledning til at kigge på forbrugsfleksibilitet hos elforbrugeren, hvor fx en varmekedel kunne have tjent en del penge hjem en sådan dag.
Men jo flere, der får den ide, jo mindre vil vi se disse episoder. Så det er lidt kattens leg med musen, hvor for store investeringer pludselig kan vise sig uhensigtsmæssige.
Som forbruger bør man stille højere krav til energimarkederne
Større udsving med rekordlav elpris en lun sommerdag med masser solenergi og vindproduktion gennem Europe afløst af rekordhøje elpriser en råkold vindstille vinterdag, er ikke rigtig i manges interesse. Hverken producenter eller forbrugere kan være tjent med et elmarked, der mere eller mindre er et lotteri ift. elpris 2023 og fremad.
Derfor bør man som producent og især som elforbruger stille nye og højere krav til elmarkedet.
Det er simpelthen nædvendigt, at en større del af kagen fra de svingende priser holdes i systemet, så også forbrugere og producenter får glæde af de milliarder, der fx blev tjent gennem 2022. Det duer ikke vi har energikøbmænd, der hiver milliarder ud i få private lommer, mens vi som samfund taber konkurrenceevne til Asien.
Stabil a-kraft produktion lukker midlertidigt med rekordlave elpriser
Finland fik for nyligt Olkiluoto 3 i drift – og den nye a-kraft har medført billige elpriser, der nu betyder at der må skrues ned for produktionen.
Samme scenarie sker i Sverige, hvor ejeren af Forsmark atomkraftanlæggene, Vattenfal, denne uge skruede ned for produktionen – simpelthen fordi priserne er blevet for lave. Solceller rundt i Europa hjælper godt til med at sænke elpriserne og det ses tydeligt i de danske spotpriser, hvor der fx 21. maj 2023 er negative priser først på eftermiddagen – noget jeg beskrev allerede tilbage i april i dette inlæg om hollandske elpriser.
Den nyligt startede a-kraft-reaktor i Finland må dæmpes pga. lave elpriser, skriver Yle
Store prisudsving kommet for at blive – ikke altid billige elpriser
Som det ses i grafen, er der altså meget billige elpriser 21. maj 2023, og især solcellernes energi ses tydeligt i de danske og hollandske elpriser, mens de finske elpriser bærer præg af billig atomkraft gennem hele døgnet.
Et problem er dog, at solcellestrømmen ikke kan gemmes fra sommer til vinter, og da de ikke vil producere meget til vinter, er det fortsat svært at spå om elpriserne, når vi igen rammer vinter.
Det tegner dog til, at sæsonudsvingene i elpriserne vil blive større fremad, med meget lave elpriser om sommeren og højest sandsynligt dyrere strøm i vinterhalvåret, hvor forbruget også er højere. Får vi tilmed Power To X op at køre inden vinter, kan dette sammen med Viking Link-kablet til England betyde højere elpriser.
7 dages el spotpriser i 2023
El spotpriser i elmarkedet lyver ikke. Det er prisen på sidste kWh, der sætter prisen på el spotpriserne det kommende døgn.
Regeringen og resten af Folketingets store havvindudbud, der skal sikre 9 GW havvind pakket ind i bæredygtige tvivlsomme målsætninger, er svær helt at se fornuften i.
Det har jo længe været planen, at havvindmølleparker skulle bygges i vildskab sammen med de enorme Energiøer rundt i danske farvande. Men det entydige sats på endnu mere af den fluktuerende produktion, som vi allerede kender fra vindmøllernei dag, sætter unægteligt spørgsmålstegn ved, hvorfor Regering og andre myndigheder er så meget imod at kigge mod noget stabil produktionskraft - som fx. kernekraft.
Forskellen imellem et land som Finland, der har atomkraft og Danmark / Tyskland, der nu begge står uden kernekraft i energimixet, ses tydeligt ved at tage 7 tilfældige dage i 2023 som eksempel. Jeg har her blot benyttet de mest opdaterede 7 dages spotpriser.
El spotpriser time for time 26. maj - 1. juni 2023. Blå graf viser tydeligt den større stabilitet fra atomkraft sammenlignet med Danmark og Tysklands grafer. Kilde: Nordpool
Balanceomkostninger vil stige
Den meget svingende produktion fra sol og vind betyder ydermere, at markedet konstant skal balanceres - i langt højere grad, end med mere stabil produktion i elnettet. Noget der kun er stigende med den entydige sats på vindmøller og solceller. Dermed er der udsigt for forbrugerne til, at balanceomkostningerne vil stige i fremtiden - når elmarkedet hele tiden skal bruge masser krudt på balancering.
Måske vil det ske automatisk på et tidspunkt fra store batteriparker eller andre spillere - men disse skal nok sørge for at sikre egne dækningsbidrag.
Ja, solenergien gav negative priser i pinsen, men kigger vi mod vinterens komme, vil vi skimte langt efter den stabile produktion. For væk er dagene også snart, hvor en masse kraftvarmeværker producerede varme med strøm som spildprodukt, da alle gaskunder fx ledes over på varmepumper frem for at gøre det smarteste - ved fx at undersøge termonetsom mulighed.
Så vi kigger ind i en spotpris eltime for time, der potentielt vil svinge fra meget negative priser midt på dagen om sommeren til ekstreme priser om vinteren ved hård frost og meget forbrug.
Den Tyske børs EEX har købt NASDAQ Commodities europæiske energi-ben med futures og optioner. Denne sammenlægning kan gavne forbrugere – forhåbentlig.
Dermed sker det uundgåelige, at disse børser lægges sammen, hvilket kun kan gavne markederne, da likviditeten har været lav i mange år. Læs EEX-pressemeddelelse.
Det gavner ikke at have to børser, så antal handler på hver børs for sig er lavere end det samlede antal handler – det er simpelthen nødvendigt at samle så meget handelsaktivitet som muligt for at opnå de bedste muligheder for at handle skarpe priser i markedet. Som energimægler kan jeg i hvert fald godt se flere fordele ved denne handel-
EU-energi-ben solgt i juni 2023 til EEX
Konkurrencemyndigheder skal godkende
Selvfølgelig skal konkurrencemyndigheder først godkende, og normalt kan der jo være risici ved at så store spillede især på fx det nordiske elmarked slår pjalterne sammen – men lige i dette tilfælde giver det god mening.
Der sker simpelthen for lidt efterhånden på de længere markeder til, at der kan drives to børser, der konkurrerer om de samme få antal handler. Dette kan forhåbenligt være med til at højne handlen igen, så vi kan få endnu skarpere energimarkeder i Europa.
Mindre risiko for markedsmanipulation?
At de to børser lægges sammen kan også have den positive effekt, at det bliver sværere at udøve markedsmanipulation – simpelthen fordi der ikke kan laves arbitrage mellem de to børser og ej heller kan handles internt eller med tætte samarbejdspartnere gemt væk på den ene børs fx til ukurrente priser – for det er der nu endnu flere øjne, der kigger efter og vil handle på.
Dermed er nyheden som jeg ser det altså en god nyhed for energiforbrugerne.
Om EEX så er klar til at løfte opgaven, vil tiden vide.
Delelementer udover NASDAQ Commodities bliver tilbage
Mens EEX altså køber energi-handelsbenet, NASDAQ Commodities, beholder NASDAQ Europe deres NASDAQ Clearing AB sammen med selve clearing-forretningen og ansatte, der fortsat skal agere clearinghus for NASDAQ’s finansielle handelsformer.
Ændringer i kontrakter fremad
EEX har i forbindelse med overtagelsen varslet en kommende ændring i, hvordan kontrakterne fremad vil blive skruet sammen. På markedet for strøm består fx den danske pris på Jylland/Fyn i dag af en Systempris plus en Områdepris, hvormed man i dette tilfælde får: System + ARH (EPAD) = DK1.
Fremad vil EEX gerne erstatte dette system med blot en DK1-pris, således alle forskellige prisområder altså har deres egen kontrakt. Om dette leder til mere likviditet eller det stik modsatte, er svært at sige – man kan dog frygte for de mindre områder, idet Systemkontrakten hidtil har været noget mere omsættelig end EPAD’s.
EEX skeler nok til det tyske marked, der kun har et prisområde, hvorfor disse kontrakter er let-omsættelige.
Det bliver spændende at følge, og vil i min optik kunne lede til mere risiko.
Beregning af elprisen er ikke hokus pokus, og MPS-SOLUTIONS viser, hvorledes der strikkes i markedet og altså hvordan priserne beregnes. Det kan dog altid være relevant at få 100% uafhængig rådgivning med, når I skal forhandle strømmen – så I får erfaring og uvildighed med.
Samtidig kan erfaring styrke jeres timing i markedet, sætte fokus på mulighederne for forhandling og samtidig frigøre jeres tid og ressourcer.
Det er muligt at påvirke forskellige delelementer fra ovenstående beregning – ved forhandling, timing i markedet og viden om mulighederne for at påvirke de forskellige del-elementer. Mine erfaring direkte fra handelsbordet, gør mig også i stand til at regne efter, om I er sikret fair elpriser og gaspriser i det samlede tilbud fra leverandørerne.
BEREGNING AF ELPRISEN – KWH PRIS BEREGNER
Dækningsbidrag til el-handelsselskabet
+ Administrationsomkostninger til el-handelsselskabet
+ Kreditomkostninger til el-handelsselskabet (specifikt for det enkelte el-handelsselskab)
+ Balanceomkostninger til el-handelsselskabet (specifikt for det enkelte el-handelsselskab)
+ Forbrugsprofil ift. virksomhedens faktiske forbrug (specifik for virksomheden – nogle gange beregnet af elsælgerne fra standardprofiler)
+ EPAD (leverancepris på strøm på fx Fyn)
+ System (Beregnet pris for DK, Finland, Norge og Sverige, hvis der ikke var kabelbegrænsninger)
Via. samarbejdet mellem jer som forbrugende virksomhed og mps-solutions, sikres I samtidig 100% uvildig rådgivning, jeg modtager ikke penge fra andre end mine kunder, og at det I køber ikke er katten i sækken.
I sparer tid og ressourcer og derfor kan fokusere endnu mere på det, I er gode til. Min erfaring gør samtidig, at jeg kan efterregne de priser I får tilbudt samt i leveringsperioden er med jer til at holde hånd i hanke med de løbende fakturaer, skulle der opstå uenigheder eller usikkerheder omkring afregningen.
Og derfor lykkes vi sammen. Jeg er ikke i mål, før I er tilfredse og vores langsigtede samarbejde, er det der driver mig i hverdagen – netop kampen for, at energien kun koster det, energien bør koste – så vi sikrer arbejdspladser og virksomheder kan fortsætte i Danmark.
Dennis Ankersen fra Them Hallerne
Samarbejde skal styrke fremtiden
Hvordan der regnes i markedet, skal ikke være en hemmelighed. Det skal heller ikke være en hemmelighed, hvordan der skrues på forskellige håndtag, når jeres elpris beregnes. Jeg tror på vi står stærkest med åbenhed, så I er trygge i jeres elaftale og dermed ikke behøver bruge unødig energi på at spekulere i elprisen eller andet – i hvert fald ikke i dagligdagen.
Jeg tror altså på vi i Danmark kommer længst, ved åbne og ærlige samarbejder, hvor fx beregning af elprisen også er en åben bog. Læs også min seneste prognose over gas- og elpris 2023. Og har du lyst til at se elpriser time for time, er Nord Pool’s hjemmeside altid et godt sted at starte – elpriserne time for time kan ses her.
FAQ – ofte stillede spørgsmål vedr. beregning af elpris
Hvordan regner man elprisen ud?
Elprisen består af mange del-elementer. Flere faktorer har man indflydelse på, mens man ikke kan påvirke fx elafgiften eller moms. Se mere i min boks her på siden. —
Hvor meget koster 1 kWh i 2022?
1 kWh ender med i gennemsnit at have kostet 1,623 kroner/kWh i 2022 for Jylland/Fyn. For Sjælland/Øerne kostede 1 kWh strøm i 2022 1,563 kroner/kWh. – Hertil skal lægges profilomkostninger, afgifter, transportomkostninger mm samt moms —
Perioder med tørke har haft fat i Sydeuropa gennem vinteren 2022-23, hvor både Frankrig og Spanien har oplevet den tørreste vinter i årtier. Samtidig var 2022 rekordvarm, og tørken her i 2023 varsler skidt for sommerens komme.
Selvfølgelig bliver der plads til is og gode dage med familien, men spoler vi filmen tilbage til sommeren 2022, var det skræmmende billeder af udtørrede floder og massiv hedebølge der prægede nyhederne.
Energipriser også påvirket af tørke
Og det var ikke kun nyhederne, der sidste år var præget af tørke – også energipriser rundt i kontinentet har skabt en ekstrem sommer i 2022. Elpriserne toppede i august og september, hvor det var allerværst.
Situationen sidste år var dog også præget af de pludselige stop i russisk naturgas, mens vi i år har mere fyldte lagre på vej ind i sommeren, og altså ikke er presset på den front. Endnu.
Kigger man tilbage på 2022, var det netop tørke og hedebølge, der fik priserne til at tage de sidste voldsomme hop opad, før toppen blev nået i august måned.
Tørke og hedebølge kan også betyde problemer for kernekraftværker i Frankrig fx, der benytter floder mm til afkøling, hvilket altså bliver besværliggjort af entend udtørede floder eller for høje temperaturer i vandløbene. Og med tysklands slukning af deres sidste 3 atomkraftværker, er der bare mindre strenge at spille på – for man kan ikke bede solen skinne mere eller vinden blæse som man lige mangler strøm.
Kortet herunder viser tørke-index for Europa, som det så ud i maj 2023. Orange og rødt er tørke, mens blå områder det modsatte.
European Drought Observatory – tørkeindex over Europa 11. april 2023. Kilde: EDO
Tørke i Danmark er heller ikke utænkeligt – og der er brug for vi stopper med at fylde havepools med hundredvis liter vand hvert eneste år, og derudover benytter masser klor og andre former for rensende midler til at holde dem rene. Det er simpelthen spild at der ses så mange pools rundt i de danske haver. Vi bor i et skønt land, hvor der ikke er langt til strande, søer, friluftsbade eller svømmehaller.
Måske ikke helt så convenient som at hoppe ud i haven og blive kølet ned, men klimaet har brug for vi tænker mere på ressourcerne – også når det kommer til egen magelighed.
Derudover kan vi få nogle skønne oplevelser rundt i det danske sommerland, hvis vi bruger cyklen som transportmiddel og ungerne får lov at lege med nye børn på kryds og tværs – de er nemlig gode til at falde til.
Husk en plan for energien
Udover at tænke ressourcer i de danske hjem, kan det også være en fordel at tænke langsigtet i virksomhederne. For som vi så sidste år, kan energipriserne hurtigt piske opad, om end vi har bedre fyldningsgrader af naturgassen i år sammenlignet med sidste år.
Men en god forberedelse, så der er hurtigere adgang til at agere, når det trækker op til storm, kan være forskellen på en god og en skidt aftale på køb af energi. MPS-SOLUTIONS står selvfølgelig klar til at hjælpe – så vi sammen kan lægge en strategi og I ikke først får kigget på det efter sommeren – som faktisk er lige om hjørnet.
Herunder ses billeder af tørkeindex fra april 2022 sammenlignet med april 2023. Bedøm selv:
Tørkeindex april 2022Tørkeindex april 2023
Hos Symbion benytter vi Mogens som energimægler og er glade for samarbejdet!
RASMUS JØRGENSEN, Innovation Manager, Symbion A/S
Tørkeindex april 2022 – der sås tørre pletter rundt i Europa, men kun få steder med krisiske niveauer, som er illustreret med røde mærker.
Tørkeindex for april 2023 – flere steder med røde kritiske niveauer allerede. Det varsler allerede til en svær sommer ovenpå El Niño 2023, der har været og er ekstra hård. DMI skriver følgende om El Niño 2023:
El Niño er et helt naturligt fænomen, der bl.a. ses som en periode med en ualmindelig opvarmning af overfladevandet i store dele af det østlige tropiske Stillehav. Når havvandet opvarmes, frigives en vanddamp til atmosfæren, hvilket giver et voldsomt ’spark’ til atmosfæren, der igangsætter en kraftig selvforstærkende effekt mellem atmosfære og ocean. Dvs. atmosfæren og oceanet spiller sammen, og vi får dermed en næsten global effekt på grund af en kortvarig – rent tidsmæssigt – stigende drivhuseffekt fra atmosfærisk vanddamp. Derfor udløses en række af vejrmæssige forandringer over store dele af kloden.
En ”normal” El Niño viser sig ved, at havtemperaturerne i det centrale og østlige tropiske Stillehav, målt over en 3 måneders periode, stiger til mellem ½ og ca. 2°C over normalen.
KÆRE HAVEEJERE: HJÆLP TIL ALLEREDE NU, DER ER IKKE UDSIGT TIL REGN
Situationen kan meget vel blive krisisk de kommende uger, og allerede nu bør man virkelig være varsom med vandressourcerne pga. den manglende regn. Fx bør man undgå at vande græsplæner, da disse sagtens kan overleve perioder uden vand.
Ja, de bliver måske lidt gule og kedelige at se på – men klimaet har brug for det, og det samme har vi om kort tid, såfremt det ekstremt lune vejr anmeldt til at komme om en uges tid skal vare ved. Jeg har fx også før appeleret til man overvejer om ikke en tur i et friluftsbad er smartere end at vi alle ligger hjemme i havens havepools – det er meget dyrt i vandforbrug.
DEN NYE VIRKELIGHED I DANMARK
Også herhjemme er der nu flere varmepumper, som kan fungere som kølende aircondition, og dermed står vi faktisk i en ændret situation igen igen over sommeren, hvor dette kan få betydning for elforbruget og dermed direkte afledt elpriserne. Gaslagreer fortsat godt fyldte på nuværende tidspunkt, men sommerperioden er normalt også tid for vedligehold på diverse kraftværker, hvorfor tilgængeligheden af produktionskapacitet kan være svær at skabe overblik over.
Og om end meningen er, at Power 2 X skal suge den overskydende grønne strøm fra vindmøller og solceller, spår jeg at disse mastodonter vil gå ind og konkurrere med “almindelige” virksomheder og private husholdninger om strømmen i perioder. Og der kan disse have så mange penge bundet op, at de kan betale mere for strømmen, blot for at få lov at producere videre. Hvilket dermed lægger brænde på bålet og varsler ny energi-priskrise gennem sommeren 2023 eller i hvert fald indenfor overskuelig fremtid.
Viking Link der kommer ind i slutningen af 2023, vil blot gøre presset endnu større.
Opdatering start juni 2023: TØRKE I NORDEN ONGOING
Tørke i Norden med markvandstørke i Norge. Antallet af naturbrande stiger med hast og det samme gør hav- og landtemperaturerne rundt omkring.
Tørken i Norge; både landbrug, skovbrug, vandforsyningen og den norske energisektor er ramt.
Vejrudsigter tilsiger dog øget nedbør de kommende uger, men der skal også en del til for at gøre op med situationen, som bør følges nøje. Herhjemme oplevede mange at måtte undvære årets Skt. Hans bål, på grund af fare for for mange samtidige brande.
TØRKEN I NORDEN RAMMER ISÆR RUN-OF-RIVER KRAFTVÆRKER
Den manglende nedbør i Norden har givet problemer i de såkaldt run-of-river-kraftværker, der er afhængige af rindende vand på floder og elve, som altså skaber den kinetiske energi fordi vandet er i bevægelse.
Når der så ikke er nedbør, løber vandet ikke, og kraftværkerne kan ikke producere som normal.
Der er allerede varslet i Norge omkring den verserende tørke, og befolkningen har fået besked på at spare vand – noget vi ikke helt har på samme niveau herhjemme, som vi så det sidste år, men det burde vi.
VAND SOM LUKSUSVARE I FREMTIDEN?
Tørkeindex fra start juni viste klare tegn på tørke, der altså nu også ses tydeligt i Norge. Hvis ikke de næste uger bringer den lovede regn, kan vi få begyndende problemer; da den manglende nedbør efterhånden udtørrer floder og så er der ikke nok til at kraftværkerne kan køre.
Situationen faktisk værre i øjeblikket i Norge, end vi så i 2022 på samme tid, og efterhånden kigger vi ind i en fremtid, hvor der simpelthen kommer mindre nedbør og varmen bliver mere ekstrem. Det har grafer over havtemperaturer og iskappen på Antarktis vist, og vi oplever det selv alle på egen krop. Der sker klimaforandringer lige foran øjnene for os, antallet af naturbrande sætter rekorder, temperaturer det samme – se fx graferne i artiklen her:
Situationen er anderledes end sidste år, men jeg tror vi kigger ind i en periode, hvor tørke kan komme til at sætte dagsordenen for både energiforsyningen men også for om der kommer restriktioner på vandforbruget.
Landbrug melder allerede om begyndende panderynker over kortet her, der viser situationen i Europa i juni 2023 (venstre) sammenlignet med 2022 (højre) – og ærlig talt burde danske politikere komme ud af busken og være på forkant for en gangs skyld. Vi har ikke brug for overforbrug af vand til samtlige havepools, overdreven vandforbrug til græsplænevanding mm.
Det er på tide vi tager klimaadvarslerne alvorligt, og agerer fremfor at reagere på bagkant, som vi så ske i 2022, hvor mange blev fanget på det forkerte ben. Sammenligner vi graferne her, er det faktisk svært at sige, om det er værre i år, hvor Norge ser hårdere ramt ud, sammen med Spanien – mens der sidste år var tørke over et større område af Sydeuropa.
SK Energi har fejlet og meldte sig med deres udmelding om at suspendere sk energi elpriser og gasaftaler om faste priser ind i klubben sammen med Blue Energy der i marts 2022 gjorde det samme – altså at kunder med faste priser ikke kunne forvente, at de bliver honoreret.
Men SK Energi gjorde det dog på et markant højere prisniveau, end Blue Energy, hvor kunderne trods alt stadig havde flere muligheder andetsteds. Men i begge tilfælde, kan det kun læses, som at de har spekuleret imod markederne og altså ikke selv har købt den strøm de har solgt videre.
Meget bekymrende for en branche, der i forvejen har været plaget af dårlige historier og at kun få selskaber siden februar faktisk har stillet disse faste priser.
Jeg håber kunderne er klar til at tage dette hele vejen, for det er jo netop aftaler indgået, og som skulle prissikre disse kunder mod de galopperende energipriser. Havde elselskabet blot købt samme mængde strøm i markedet samtidig med de sælger det videre, ville de ikke stå i denne situation.
Ovenstående viser dog også hvilke tider energimarkederne befinder sig i. Men spekulation er altså ikke en løsning i disse markeder, og slet ikke, hvis man som SK Energi (vil jeg stærkt formode) har handlet imod trenden. Som køber I markederne, er der god grund til at kende sælgeren, og ovenstående viser netop det.
SK ENERGI FEJLEde – KUNNE HAVE REAGERET MEGET TIDLIGERE
At SK Energi altså vælger at varsle at kundernes fastpris aftaler ikke vil gælde efter 15. november, kan simpelthen ikke være rigtigt. De skriver selv, at de i henhold til deres leveringsbestemmelser, skal varsle med 3 måneder, såfremt de ændrer i kontraktbetingelserne – derunder prisberegningen. Derfra vil kunderne så overgå til fleksible eller såkaldt spot-priser – altså variable priser, der følger markedet.
Men da priserne i det underliggende marked er steget markant den sidste lange tid, rammes disse kunder ufattelig hårdt. For når SK Energi efter eget udsagn ikke har solgt til faste priser siden februar, er disse fastprisaftaler, de nu ønsker at bryde, altså indgået før energikrisen blev sparket helt i gang.
Men det betyder jo også, at de må have siddet på hænderne lige siden og kigget på et tab på de solgte positioner, der blot voksede og voksede. Tab som de så nu må erkende de ikke kan honorere – hvilket må betyde at de reelt set er konkurs, såfremt de fastholdte at ville honorere kontrakterne. Men er det de ca 3.000 kunder, der skal betale en sådan konkurs, eller skal de ansvarlige rent faktisk stilles til regnskab for en yderst fejlslagen strategi?
2023-27 elpriser DK1 – set i starten af august 2022
HVOR ER DEN ANSVARLIGE BESTYRELSE?
SK Forsyning – netselskabet bag SK Energi – har i 2020 modtaget prisen som “Årets offentlige bestyrelse”. Det er der vist ikke meget der tyder på vil gentage sig. Men at selskabet blot forventer at de kan skride fra aftaler allerede indgået er da mildest talt usmageligt. Men viser igen, at det er utroligt vigtigt at kende sine modparter i energimarkedet – og altså det selskab, man indgår aftale med.
Det er dog under alle omstændigheder bekymrende, hvis ikke forbrugerombudsmanden eller andre instanser griber ind og standser dem i denne manøvre, som i mine øjne sagtens kunne have været undgået via. rettidig omhu. Og så er det spændende, hvordan energiselskabernes eget talerør “Green Power Denmark” forholder sig til det.
Mens den kritiske journalist åbenbart er på ferie, har flere medier åbenbart ikke tænkt sig at belyse denne sag mere, end at lytte til direktøren selv og så lige spørge energivirksomhedernes egen interesseorganisation ⁉️
Dette scenarie kunne være undgået, hvis SK Energi havde købt den strøm de har solgt. Det er sådan et marked normalt fungerer. Men de må alt andet lige have spekuleret i at priserne vil falde – og altså afventet med at købe – hvilket som mange ved ikke er sket. Det kan og skal dog aldrig være forbrugeren, der betaler for fejlslagen ledelse og risikostyring.
PÅ INGEN MÅDE MANGLENDE GRØN OMSTILLING, DER ER SKYLD I DET
Det er simpelthen for tamt, når Green Power Denmark nu peger på manglende grøn omstilling?
1: Indenfor elhandel, kan der handles strøm på elbørsen, der hedder Nasdaq Omx Commodities 2: På den kan energivirksomheder købe den el, de sælger til kunden. Det hedder at hedge. Omvendt kan producenter sælge deres producerede mængder frem i tid. 3: Dermed har en sælger solgt til en køber
Og at “priserne er blevet så høje, at forsyningsselskaberne ender med at tabe på det” er altså ingen undskyldning, selvom den kommer fra energiselskabernes egen lobby-afdeling i form af Green Power Denmark, der gar været ude og forsvare de historier, der har været fremme..
Priserne er høje ja, men man kunne stadig købe strøm og sælge det videre. Det er samme praksis som banker der sælger fastprislån. Sælgerne er der.
Manglen på grøn omstilling er ikke skyld i dette, men måske desværre mere, at den er gået for hurtig. At det politisk er udlagt som en ren gåtur. At vi har lagt alle æg i Putins gaskurv, for når vinden lægger sig eller solen forsvinder, skal anden produktion træde til. Og med Energinet, der kontinuerligt udbygger udlandskabler, bliver vi mere og mere forbundet med lande, hvor energimixet er sortere og endnu mere afhængig af gas bl.a.
FORBRUGERNE HAR DESVÆRRE FOR FÅ STEMMER I DANMARK
Jeg håber gevaldigt kunder i SK Energi finder sammen og får ansvaret placeret hos den fejlslagne ledelse. Dette er på ingen måde i orden.
Og det kan på heller ingen måde være i orden, at Green Power Denmark nu er ude og slå på tromme for, at det skulle være forbrugerens skyld, at SK Energi har spekuleret sig i graven.
De forbrugende virksomheder i Danmark er fanget i et energimarked, der er styret af energiselskaberne – det må død og pine være første prioritet hos disse at sikre kunderne – for enhver virksomhed i Danmark er afhængig af energi. Med galopperende priser, skylles konkurrenceevnen ud med badevandet.
Fastprisaftaler bør fastholdes
Fastpris-aftaler er også i vælten i Sverige, hvor det er kommet frem, at også elselskaber der forsøger at stikke af fra faste el-aftaler med kunderne trods underskrevne kontrakter. Og som jeg tidligere har skrevet, så bør det ikke være en mulighed. Men modsat i Danmark, hvor mange elselskaber var meget stille og lod Green Power Denmark stå og forsvare SK Energi, så har mange andre elselskaber i Sverige stillet sig op, og sagt det ikke kommer på tale at bryde fastpris-aftaler hos dem. Noget der ville klæde Green Power Denmark også at have sagt.
For det skal ikke være muligt at rende fra aftaler – for der er ikke tale om force majeure, det vil der nemlig kun være tale om, såfremt en el-leverandør ikke kan levere strømmen, men som de kommer ind på i artiklen hos expressen.se, så er høje priser ikke i nærheden af at være force majeure. Der er som jeg også nævnte tidligere allerhøjest tale om en fuldstændig fejlslagen ledelse, der har brugt kundernes indbetalinger til at drive spekulation – og det øjensynligt imod trenden i markedet, som vel over et år har været en lodret streg opad.
Fastpris-aftaler bør fastholdes
EN UNDERSKRIFT ER GÆLDENDE I FASTPRIS-AFTALER
Hvis vi ikke får taget tyren ved hornene, og sørger for den vej selskaberne forsøger at bevæge sig nedad, bliver lukket hurtigst muligt, så risikerer vi ragnarok i de finansielle markeder. For hvis en underskrift ikke er en underskrift, men blot kan tilsidesættes, fordi man har spekuleret i noget, der så ikke lige var verdens nye diamant, så står de finansielle markeder til at krakelere hurtigt.
Og det er jo ikke blot elmarkeder, der er på spil her – for hvad med rentemarkederne, handel med aktier og handlen med råvarer og massevis af andre eksempler?
Kan man blot rive en aftale over, eksisterer grundlaget for en aftale ikke længere – og så dør hele den finansielle tankegang, hvor det netop er muligt at handle med hinanden – efter man har indgået en pris.
Elmarkedet fungerer på den måde, at elselskabet blot kunne have købt samme mængde strøm, som de har solgt i markedet. Så havde de måske købt til 100, mens de har solgt til 105 – og de 5 består så af dækningsbidrag og en masse andre variabler. Det er der ingen hokus pokus i.
SK ENERGI-sagen
SK Energi, som i Danmark bryder fastpris-aftalerne på strøm med kunderne, har nedenstående skrevet i deres betingelser. Og netop dette udklip omkring de faste priser aftalt med kunderne, levner i mine øjne ikke den kattelem både Forbrugerrådet Tænk og Green Power Denmark ser.
For aftalen er “gældende inden for de til enhver tid gældende aftaleperioder” – altså er aftalen gældende i den periode, kunden har valgt. Ad 2.4.3 fremgår eventuelle prisreguleringer – men det er kutyme i elmarkedet netop at have ret til at ændre i fx balancegebyr til Energinet og andre variabler, som bredt i markedet viderefaktureres direkte til kunden.
Betingelser for fastprisaftale på el ved SK Energi
“Priser og eventuel prisregulering fremgår af SKE’s hjemmeside” bør på ingen måde være en metafor for selskabet kan gøre, som de har lyst til. De har spillet på rødt i elmarkeds-kasinoet, og alt blev sort. Enhver der har haft blot lidt statistik i skolen ved, at det rent faktisk ikke er verdens bedste strategi at fortsætte med fx at doble sin indsats hver runde på rouletten og satse på rød hver gang – for det vil man ikke have kapital til at kunne blive ved med i uendelig tid. Det har SK Energi forsøgt – det bør dog ikke være forbrugere og kunder, der betaler den regning.
Står I med en fastpris-aftale fra SK Energi eller andre elselskaber, som selskabet forsøger at stikke af fra, hører jeg og en advokat gerne fra jer. Vi er klar på at kæmpe jeres kamp – se mere under rådgivning her på siden.
Ny drejning i sagen marts 2023
SK Energi fik 1. marts 2023 underkendt deres udtræden af fastprisaftaler overfor en forbruger, der 5. januar 2022 havde tegnet en fastprisaftale på strøm over 24 måneder – Enkel El Fast24 Grøn Energi. Dermed er der sat et mikroskopisk punktum i sagen, der startede sidste sommer, da energipriskrisen eskalerede hver dag. SK Energi var tidligere under SK Forsyning – som siden har skiftet navn til Envafors.
Ankenævnet på Energiområdet med afgørelse i sagen om SK Energi
Som jeg beskrev i en artikel, havde SK Energi fejlet. Ved ikke at honorere faste aftaler. Det har Ankenævnet på Energiområdet nu givet forbrugeren ret i. Dermed åbnes der for endnu flere af disse sager – trods elpriserne nu er faldet gevaldigt i pris siden sommeren 2022.
Selskabet, SK Energi A/S, skal anerkende, at forbrugeren, XXXXXXXXXX, har ret til at få leveret el til den pris, som parterne aftalte den 5. januar 2022, det vil sige 159 øre pr. kWh ekskl. afgifter, frem til den 2. januar 2024.
Selskabet skal inden 30 dage fra forkyndelsestidspunktet tilbagebetale eventuelle indbetalinger fra forbrugeren vedrørende selskabets opkrævninger for perioden fra og med 15. november 2022, hvor prisændringen trådte i kraft, idet selskabet i stedet har mulighed for at opkræve forbrugeren i overensstemmelse med prisaftalen af 5. januar 2022.
Selskabet betaler senest 30 dage efter fakturadato sagsomkostninger på 8.500 kr. inkl. moms til nævnet. Klagegebyret på 160 kr. inkl. moms tilbagebetales af nævnet til forbrugeren.
ankenævnet på energiområdet carl jacobsens vej københavn
Ovenstående er en afgørelse, der altså falder til forbrugerens vej, og dermed åbnes der for endnu flere sager mod SK Energi – både i forhold til flere med faste priser på el, og potentielt også på naturgas, såfremt der har været aftaler der. Når SK Energi adlyder den ene, bør det også kunne opnås for andre.
SK Energi dømt til at betale sagsomkostninger mm i sag om fastpris elaftale
Klagemuligheder for forbrugere – hvad med virksomhederne?
Udover afgørelsen fra Ankenævnet på Energiområdet, er det interessant at følge sagen og se, om der kommer afgørelser på nogle af de fastpriskontrakter flere erhvervskunder havde med selskabet. For de blev ligeledes standset af SK Energi – og det er i mine øjne også en relativ let sag at afgøre til gunst for erhvervskunderne.
Det drejer sig potentielt om mange penge, da en kontrakt tegnet i 2020 fx vil kunne bestå af faste priser på 20-30 øre/kWh, mens den gennemsnitlige elpris i 2022 landede omkring 160 øre/kWh.
Så trods der har været tab for privatpersoner på at miste den faste pris i 2022, er der potentielt mere at hente for visse erhvervskunder. Regnestykkerne er dog vanskeliggjort af de markante prisfald, der bevirker at kunder bør være varsomme, før de lægger sag an. Det er nok ikke et mål for nogen at anlægge sag for at ende med at få en dyrere pris.
Fra velfungerende energimarked til et gedemarked med kortsigtet gevinster
At SK Energi lod kunderne i stikken i 2022 er desværre ikke et enestående tilfælde. Det samme gjorde sig gældende, da de fleste energiselskaber havde perioder, hvor de ikke ville sælge til faste priser. Altså kunne elforbrugere, naturgaskunder og andre ikke afdække risikoen, der var steget siden slutningen af 2021 og først rigtig tog fart omkring sommertid 2022.
At markedet faldt retur efter toppen i august, er et resultat af markant mindre elforbrugog generelt meget lavere end normalt energiforbrug, hvilket sammen med en ekstrem lun vinter har givet markederne et pusterum.
Dansk energi med hhv. elpriserne og gaspriserne i front har været på en længere glidetur, siden priserne toppede i august 2022. 2023 er startet med store prisfald, der kommer ovenpå en meget lun vinter blandet med bugnende naturgaslagre og resten af året spås også til at være noget lavere end spået tidligere.
Kigger man nærmere på situationen over energien i Europa her i starten af det nye år, viser et klart billede sig af noget mindre pressede markeder. Det spås, at vi kommer frem til sommeren 2023 med 50% fyldte gaslagre, hvilket vil lægge godt op til at kunne genfylde lagrene ingen næste vinter. Der er dog tørke i Sydeuropa med meget lave hydrologiske balancer, og dermed er der reelt set mindre vedvarende energi til rådighed der.
Samtidig oplever fransk atomkraft gang på gang udsættelser i forbindelse med vedligehold og “Kraftsituasjonen” for uge 8 viste i Norge vandlagre omkring middelværdien på dette tidspunkt af året.
Ovenstående grafer viser med tydelighed, at stemningen er vendt på hovedet, siden købere stod med panik i øjnene omkring august 2022. Lige før EU fremkom med snak om loft over uforholdsmæssigt store indtægter i energimarkederne. Sjovt nok fik spekulationsselskaber lov at slippe – og det er spændende snart at tjekke årsregnskaber for disse, som jeg spår til at være blandt de helt store vindere af sidste års voldsomme svingninger i energimarkederne.
Dansk energi bør ikke styres af ren spekulation
Ovenstående sammenholdt med regnskabssæsonen for 2022, viser i mine øjne, at det er med rette at dansk energi står overfor nye muligheder og alternativer i fremtiden. Som at Statsrevisorerne revser elnetselskaber for at være vage i deres konkurrence-udsættelse af indkøb, der potentielt kanaliserer penge koncerninternt til mindre gunstige forretningsområder.
Der dukker også nye muligheder op, men det er vigtigt som købende selskab at være varsom med, om det man tilbydes er et reel produkt eller noget, der skal se godt ud på papiret. For det er bestemt ikke sikkert, at de store vindere ovenpå 2022 var selve elhandels-selskaberne med kundekontakten. Dertil har energimarkederne faktisk været svære i 2022.
Power Purchase Agreements står til den helt store optur i 2023, men her ser jeg også store faldgruber – som fx at lægge alle æg i dansk solkraft, hvilket altså ikke betyder ren grøn strøm i kontakterne i vinterhalvåret eller om natten. Her spiller kondensatorbatteriermåske snart ind med løsninger, men indtil videre bør man træde varsom med meget lange kontrakter.
Hvilke energikilder har vi i Danmark?
I Danmark har vi en del forskellige energikilder såsom (i størrelsesorden):
– Olie – Biomasse og affaldsenergi – Naturgas – Kul – Vind og sol – Hydro (forsvindende lidt…)
I ovenstående indgår også fx varme og træpiller mm. Kilde: IEA
Er Danmark selvforsynende med strøm?
Nej. Danmark importerer fortsat en del af vores strøm, hvor især Norge og Sverige er leverandører.
Til 2024 (i slutningen af 2023) får vi Viking Link elkablet ind i systemerne til England, hvorefter jeg tænker vi kommer til at eksportere mere strøm fra vedvarende energikilder, når sol og blæst er tilstede, mens det omvendt også gør os mere sårbare i perioder med mangel på eller meget lav VE andel.
Dansk energi stammer fra alle ovenstående energikilder. Der er altså tale om energi fra både fossile og vedvarende energikilder.
Det er dog vigtigt at skelne mellem energi og elektricitet, for den vedvarende energi er fortrinsvis biomasse, sol og vind. Og der består vind og sol for kun omkring 10% af vores samlede energiforbrug.
Til sammenligning ligger forbruget af Olie omkring 40%.
Hvor meget energi producere Danmark?
Danmark producerede i 2021 385 TJ ifølge IEA.
Energiudbuddet i Danmark 1990-2021. Kilde: IEACO2-udledningen fra DK (inkl. udledning udenfor landet af danske selskaber). Kilde: dst.dk
(Ansvarsfraskrivelse: Det er ikke alle tal, der er totalt sammenlignelige, når man ser på forskellige sider på nettet omkring dansk energi, energiforbrug og produktionen. Jeg har taget udgangspunkt i IEA’s statistikker)
Elprisen time for time ligger i januar og februar 2023 omkring niveauerne for samme periode 2022 – stadig højere end tidligere år trods mild vinter. Ydermere har vi haft bugnende naturgaslagre og kullagrene har heller ikke på noget tidspunkt været pressede.
På det seneste er CO2-prisen kravlet opad, hvilken kan skyldes større skader på et atomkraftværk i Frankrig (Flamanville), der har fået udskudt genstarten i forbindelse med vedligeholdelsen fra marts til juni pga. “rustangreb”.
Stadig høje elpriser time for time
Elpriserne er fortsat på forhøjede niveauer, hvis vi kigger bort fra tidligere år. Kun 2022 havde priser i dette niveau, omend vi er en anelse lavere i år. Det lune vejr lagde et låg over elpriserne i januar, mens grafen også viser tendens til et flyttet forbrug. Der ses ikke helt samme spike i elpriserne omkring aftensmadstid, hvilket måske kan henføres til større opmærksomhed omkring nye netteriffer – eller transportomkostninger – for strøm i de mest belastede timer.
Der er jo dog lav afgift på strømmen i starten af 2023 med regeringens “vinterhjælp” til hårdt ramte energikunder, hvor elafgiften blev banket helt i bund i starten af 2023. Lad os håbe tendensen fortsætter – for forbrugerfleksibilitet er alfa omega i den grønne agenda.
Elpriser time for time andele for januar har givet lavere priser omkring aftensmadstid – måske nye tariffer slår igennem? Kilde: NP
Elprisen time for time – kulde i kikkerten for slut-februar
Februar har i dagene 1.-21. februar ligget nogenlunde stabile, og timepriserne ligger meget på niveau med 2022. Der spås dog kulde i de senest ankomne vejrudsigter, og sammen med fransk atomkraft ude til forlænget vedligehold samt strejker i landet også, kan det presse spotpriserne den kommende periode.
Denne artikel opdateres 27. februar, når hele februar måneds elpriser er kendte.
Problemer med atomkraft løfter CO2 priser
Vedligeholdelsen på Flamanville, der altså kræver yderligere tid at udbedre er blot en af flere nuværende problemer for atomkraft gennem Europa. Også finsk atomkraft og flere andre franske atomkraftværker er ude længere tid end forventet. At dette sker lige før en tilbagevenden af frost kan få indvirkning på elpriserne i slutningen af februar.
Langsigtede budgetoverskridelser for atomkraftværker
På det lidt længere sigt, er der nyheder om, at Hinkley Point C atomkraftværket i England, som EDF er i gang med at bygge, ser ind i yderligere budgetoverskridelser og forsinkelser. Hinkley Point C var oprindeligt sat til at koste 110 milliarder danske kroner, men i øjeblikket estimeres det til at komme op i underkanten af 300 milliarder kroner. Værket vil have en kapacitet på 3200 MW, men ser også ud til at blive udskudt til 2028.
En sær liga af skandalesager
Projektet har bevæget sig op i skandalehistorie-ligaen, hvor også Olkiluoto 3 i Finland befinder sig. Et projekt, der blev over 10 år forsinket og overskred budgettet med anslået 4 gange. Oprindeligt sat til at koste 22 milliarder danske kroner, mens det er estimeret at ende med at koste over 80 milliarder kroner. Dette værk har dog halv kapacitet af Hinkley Point C (1600 MW). Modsat Hinkley er Olkiluoto 3 på nettet, om end det ikke har været uden startproblemerog stadig er det.
I USA er Georgia Power den største investor bag Vogtle-kernekraftværkets nye reaktor 3 og 4, der står til at blive færdige i løbet af 2023. Et projekt, der ligeledes er massivt forsinket og pt. spås at koste mere end 210 milliarder kroner. Men så er der også atomkraft til de næste 60-80 år...
Lunt vejr og masser nedbør i Norden, har endnu engang lavet stor ravage i energimarkederne, hvor elpriserne overrasker igen. Både gas- og elpriserne er kommet gevaldigt ned i Danmark og resten af Europa henover juletiden.
Natten til 29. december 2022 så vi igen negative priser i Danmark – god vindproduktion og lavt forbrug, lægger en dæmper på priserne. Samtidig er de forhøjede smittetal i Kina med til at presse oliepriser og de generelle finansielle markeder rundt i verden, da man frygter endnu en større spredning og nye nedlukninger.
Stadig risiko fra julen 2022 og frem
Kigger man nærmere på elpriserne gennem juletiden, er der dog ting, der virkelig springer i mine øjne. Og der er elpriserne i Sydnorge, der har holdt sig noget højere end både Danmark, Tyskland, Holland og Frankrig.
Elpriserne i Sydnorge har holdt sig højt trods lave elpriser i bl.a. Danmark. Kilde: Nordpool
Et bevis på, at det lave forbrug virkelig har sat sig i priserne på kontinental-Europa, og samtidig et tegn på, at Sydnorge er ved at udvikle sig til et område, der fremad kan blive et af de dyreste elpris-områder. Og jeg har nævnt det før – jeg tror fortsat på Danmark er på vej samme sted hen, når vi får kabel til England fra december 2023. Julen 2023 bliver en test, og såfremt gaslagrene er anderledes slunkne næste vinter, kan der ses høje elpriser igen samt panik i markederne.
Sådan er det gået med forbruget på timebasis
Herunder ses graf over timeforbruget i procent af hele døgnets forbrug – på årsbasis.
Højere prisområder er stærkest
Da Norge fik kabel til England i efteråret 2021, var holdningen, at kablet kunne sænke elpriserne i England – derfor handlede NO2 EPAD’s ikke nævneværdigt højere end perioden inden. Jo, de var da steget lidt – men ikke nær til niveauerne set gennem 2022. Og med elpriserne i julen 2022, hvor Sydnorge altså er set noget over de danske og tyske elpriser, tegner der sig endnu et billede af, hvor dyrt nordmændene betaler for kablet til England. Viking Link – kablet mellem Jylland og England sættes i drift ultimo 2023.
EPAD NO2 – pris for levering i Sydnorge. Kilde: Nasdaq
Elpriserne har fået stryg
Ovenstående kan dog ikke tage noget fra, at elpriserne gennem juletiden har fået nogle gevaldige stryg. Det lune vejr og blæst over land og by har givet meget lave spotpriser med nætter omkring eller under 0 øre for en kWh. Dette har haft en afsmittende effekt på de længere kontrakter, og specielt januars elpriser, er kommet under voldsomt pres, sammenlignet med blot midt i december 2022.
Elpriserne er kommet under pres igen efter lunt vejr og godt fyldte gaslagre. Kilde: Nasdaq
Mulighed for vished omkring elpriserne på din elregning time for time
De store fald i elpriserne, giver igen igen en stor mulighed for at prissikre virksomhedens elforbrug i de kommende år. Det er klart, at mange vil sigte efter at ramme bunden af markederne, men din elregning afhænger af mere end elprisen time for time her i juletiden. Det er nemlig ofte en periode med lavt forbrug og godt gang i vinden.
Det er mest at se på den samlede energistrategi for virksomheden og overveje, om det nuværende niveau måske er attraktivt. Det er i hvert fald noget lavere, end da markedet var i vild panik omkring sommerperioden 2022. Har I tilmed afværget at handle i panik på toppen af markedet, lige før der kom snak om loft over energipriserne, kan I bryste jer af en effektiv håndtering af energikrisen i mine øjne. Spørgsmålet er så – om vi lige pludselig står i samme situation igen om få måneder.
En ting er sikkert – volatilitet i elpriserne vil fortsat være tilstede i fremtiden, da vi bare er voldsomt afhængige af vejret.
Ritzau: Pris på el lav i juletiden 2022 – MPS-SOLUTIONS
Ritzau ringede Lillejuleaftens morgen og ville høre hvordan elpriserne har udviklet sig. Jeg spår lav pris på el til jul og nytårsaften samt gav et par fifs. Trods et presset elmarked i starten af julemåneden, er det op mod jul markant anderledes. Elmarkedet og energimarkederne er generelt langt mindre pressede end for blot få uger siden.
Endnu et markens skifte i vejret mod lunt vejr har sat en stopper for det helt høje energiforbrug, og ligeledes har vi set mere vind – og netop vinden kommer igen i den kommende uges tid og kan give lav pris på strøm både i juledagene og rundt omkring nytår, der tilmed er weekend.
Lav pris på strøm i juletiden uden udsigt til hård frost. Også lave elpriser Nytårsaften + 1. januar
Hjælp elnettet i juledagene og Nytårsaften
Elnettet er specielt presset omkring aftensmadstid både juleaften og nytårsaften. Juleaften er normalt lidt før kl 18, hvor de fleste går i gang med maden, mens nytårsaften normalt er ekstremt koncentreret med forbruget liggende omkring Dronningens nytårstale kl. 18.00. Det kan altså være en ide at lægge forbrug lidt væk fra 17-20 begge disse dage.
Har man varmepumper, kan man med fordel slukke disse i de timer – hvilket jeg faktisk selv gør hver eneste dag. Jeg har dog kun en luft-luft, så har man luft-vand bør man dobbelttjekke, at det er ok at slukke den i nogle timer i døgnet.
Men at benytte færre varmepumper og især også elbiler på samme tid lige omkring aftensmadstid, kan afhjælpe elnettet og gøre, at vi ikke ender med situationer som sidste år, hvor et område faktisk fik udfald, fordi der kom gang i for mange ovne, komfurer, varmepumper og elbiler på samme tidspunkt på et lille område.
Hos Symbion benytter vi Mogens som energimægler og er glade for samarbejdet!
RASMUS JØRGENSEN, Innovation Manager, Symbion A/S
Hvornår er el billigst
Jeg tror elpriserne kommer helt i bund nytårsaften godt ud på aftenen og den 1. januar 2023 – højere vind i Danmark samt lunt vejr i Europe, giver mindre pres på systemerne, og med udsigt til normalt lavt forbrug omkring nytåret – udover den obligatoriske skihop på tv, lægges der op til lave priser.
Om el priser time for time går helt i minus er dog svært at sige. Jeg tror det faktisk ikke mere, fordi vi er så tæt forbundet med lande omkring os – men vi får nogle gode dage at oplade elbilerne i til at slutte el priser 2022 af med.
Mange medier med på en lytter – gn Ritzau
Det var første gang, jeg blev ringet op af Ritzau, og det har været spændende at følge artiklens færd på diverse netaviser og andre nyhedssites, da denne er kommet vidt omkring. Det er ikke hver dag, der ringer aviser, så det kommer altid lige fra hjertet, når jeg laver interviews, selvom man måske med fordel kunne have brugt lidt mere forberedelsestid fra tid til anden.
Alt tæller som selvstændig – også snak om pris på el midt i juletiden
Ikke tosset, når man som selvstændig forsøger at komme ud med sit navn. For selvom det måske ikke er strømpriser time for time, der skal udgøre min levevej, så betyder det stadig noget at kunne opdages på det store internet for en virksomhed. Og en snak om pris på el er jeg altid klar på, selvom det er midt i julehyggen.
Følgende medier bragte historien, hvor I også kan læse hele artiklen:
Handelsaktiviteten styrtdykkede i 2022 – mens værdien af handlen på Nasdaq var ny rekord. Det ligner et forward-marked, under pres for overlevelse – mange flyttede aktivitet til bilaterale aftaler, for at mindske margin-krav. Det skader gennemskueligheden og gør det vanskeligere at navigere i for køber.
Elpriserne overrasker med Sell-off i december og januar – lav handelsaktivitet
Der er vendt op og ned på markederne – priserne er sat under pres af igen ekstremt lune temperaturer af årstiden og generelt voldsomt lavere energiforbrug sammenlignet med tidligere år. Oveni dette er Oskarshamns reaktor 3 (OKG3) online igen og Oilkulioto 3 (OL3) kernekraftværket i Finland er på vej retur.
Det har været interessant at følge priserne gennem disse lavpris-dage. For priserne i Sydnorge har nærmest kontinuerligt været de højeste i vores nabolande – holdt oppe af UK. Dermed fortsat risiko for priserne, når Viking Link kommer i drift ultimo 23. Der er ved at tegne sig et billede af backwardation i markederne (stigende priser senere på året…).
2022 var også året, hvor kul fik en revival med det trælse resultat, at CO2-udledningen steg pr. produceret enhed. Forbrugsmæssigt er 2020 og 2022 sammenlignelige på mængden, og 2020 havde en CO2-intensitet på 171 gCO₂eq/kWh mens 2022 bød på 198 gCO₂eq/kWh ifølge electricitymaps.
Kilde: Syspower
Laveste forbrug i Norden i 8 år
Forbruget af strøm faldt i 2022 til laveste niveau siden 2014 – og det i et år, hvor elektrificeringen kørte på skinner. Private stod for enorme besparelser, men også virksomheder fandt spareiveren. På den negative side er de virksomheder, som har delvist har måttet lukke forbrug ned eller de, der decideret er gået på røven. BASF har fx flyttet hele forbruget væk fra Europa – noget der ikke hjælper på klimaregnskabet, da det højest sandsynligt er til områder med en mere loose ageren omkring fx kulkraft. Handelsaktivitet trækkes samtidig væk fra Europa, og risikerer ikke at returnere.
Det markant lavere forbrug er også med til at presse handelsaktiviteten ned oveni de meget høje prisniveauer – det sprængende punkt bliver nok at se, om handelsaktiviteten så øges igen i løbet af 2023 med øjensynligt mere kontrollable elpriser, eller vi ser starten på helt nye energimarkeder.
Elpriser til at betale igen
Elpriserne er kommet voldsomt ned igen. Til niveauer til at betale efter min mening. Den meget lave handelsaktivitet ses dog stadig her i det nye år, hvor især de første handelsdage var præget af feriestemning.
Gasmarkedet ser samme billede og er præget af de meget fyldte lagre af årstiden, grundet det lave forbrug qua lune temperaturer i Europa. Det lune vejr har dog også de konsekvenser, at der ikke “gemmes” så meget sne i bjergene som i normal-år, hvilket kan få betydning for priserne senere på året.
Så. Er vi på vej mod totalt sammenbrud i forbrug og aktivitet eller ser vi en gylden mulighed for risikostyring?
Der er gået folkesport i at følge elprisen time for time og der findes et utal af elpriser apps, hvor man let kan følge både elprisen og sit forbrug. Men som virksomhed, er det ikke lige præcis ok elpriser time for time i dag, der afgør, hvordan I er rustet til fremtiden.
Det er godt at vide, hvordan elpriserne bevæger sig, og hvilket faktorer, der spiller ind på elpriserne time for time, men som virksomhed er et mere strategisk blik oftest en fordel. For I skal gerne kunne overleve i det lange løb og ikke være 100% afhængige af elpris, naturgaspriser eller om I kan skrue helt op eller helt ned for forbruget konstant. Det bliver en del af energimarkederne i fremtiden, og det er på vej – men I skal her og nu gerne overleve de pågående energi-, inflations- og rentekriser, vi står midt i.
Zoom lidt ud – og få overblikket tilbage
I efteråret 2022 har vi oplevet et ekstremt lunt vejr sammenlignet med normaltemperaturer for årstiden. Oktober og november var elprisen time for time meget lav, og også lavere end markederne havde forventet blot få uger tidligere. Det fik mange private til at springe fra PuljeEl eller BasisEl-produkter, hvor elprisen var låst et kvartal ad gangen.
Nu har vintertemperaturer dog afløst det lune vejr, og vi har været inde i en periode med noget koldere vejr end normalen.
Som virksomhed mener jeg fremtiden bringer større gevinster ved at arbejde med energikøb på et mere strategisk niveau og altså agere fremfor som i år at måtte ud i at reagere på blandt andet elprisernes galopperende fart opad.
Elprisen time for time meget påvirket
Elpriserne er voldsomt påvirkede af de lave temperaturer, men at se på en sammenligning af elpriser time for time nu i forhold til oktober og november er ikke helt let. Der er nemlig også sket udfald af kernekraft, men det starter først i dag 9. december. Se historie her.
Derfor har jeg sammenlignet en periode fra 1. oktober til og med 17. oktober 2022 og set på elpris time for time i denne periode og holdt dette op med samme priser blot fra 18. oktober til og med 9. december 2022.
Det er ret tydeligt for mig i ovenstående graf, at elpriserne er påvirket af vejret. Det ser ud til, at der for det første er mindre solproduktion midt på dagen, priserne er hævet betragteligt og at der er større forskel på peak-timen (altså den dyreste time) og den billigste.
Jeg ville som virksomhed med variable priser på srøm arbejde i retning af at blive bedre til at mingelere med energiforbruget i de forskellige perioder af året, fremfor at satse på at kunne reagere hver eneste dag på forskellig vis. Jeg er nemlig realist, og der er oftest andre omkostninger forbundet med at springe fra eller til.
Det er heller ikke særlig sandsynligt, at medarbejderne pludseligt ønsker at arbejde om natten, mens der omvendt kan være mulighed for at starte forskellige maskiner eller lægge noget forbrug på forskellige tidspunkter af døgnet, men også potentielt på året alt efter om man er i en periode med meget lunt vejr eller vintertemperaturerne har meldt sin ankomst.
Elpriserne under lup
Elpriserne time for time er under lup hos privatkunder og mange virksomheder i øjeblikket. Og det selvfølgelig med god grund, da energipriskrisen viste tænder. Men mens elpriserne er kommet betragteligt ned fra toppen hånd i hånd med naturgasprisen, så står vi stadig i en situation med knaphed på energi i Europa.
Det er langt fra til at se lige nu, men det skyldes et ekstremt lunt vejr her i oktober, der tilmed er fortsat ind i november. Jeg har en blomst stående i en krukke på terrassen, der simpelthen er sprunget i blomst igen – altså her i november. Så klimaforandringerne er vist ikke mulige at benægte mere. Der er et eller andet helt skævt ved så lunt efterårsvejr, når naturen er forvirret over det, og elpriserne dermed må erkende, at der ikke bruges som forventet i øjeblikket.
Det lune vejr forfører den almindelige forbruger
Elforbruget i Danmark viser, at vi faktisk har brugt rigeligt strøm i 2022 sammenlignet med de sidste år. 2021 var et år med meget højt forbrug, fordi vi havde ekstremt koldt vejr i starten af året, og godt gang i hjulene sidst på året. Det er altså først her de seneste uger, der virkelig er skruet ned for strømforbruget – og det især hos private forbrugere. Virksomheder er endnu ikke helt så mærket, selvom det begynder at vise sig.
Det lune vejr er dog den største kilde til elprisernes fald den seneste periode. For både naturgasforbruget og elforbruget har været markant lavere i år, end normalår. Normalt starter det store træk på naturgassen i starten af oktober med det køligere vejr, og i min optik bliver dette måske blot flyttet i år.
Elforbruget i Danmark (strøm) viser ikke samme fald, som elpriserne indikerer
Elpriserne elregningen kan skifte hurtigt igen
Naturgaslagrene er bugnende fulde, der er LNG-skibe i kø ud for Europas kyster, og der er begyndende mere vand i Norske vandreservoirs. Så det tegner til en markant mindre presset energisituation i Europa her i vinteren 2022/23. Jeg vil dog gerne understrege, at det hurtigt kan skifte, hvis vejrmeldingerne skifter til mere kølige scenarier, og skulle vi ende med en længerevarende periode med ekstrem kulde, tror jeg ikke vi helt har set elprisernes sidste hoppen op og ned hurtigere end mine børn på en trampolin.
Husk nuancerne i medierne, tak
Det er klart, at når elselskaber i Danmark udbyder et pulje-produkt til kunder, hvor der købes ind til leveringskvartalet et kvartal tidligere – så ender man indimellem med at have købt til dyrere priser end, der leveres til. Men når medier som TV2 Nord skriver artikler som denne, så husker man altså ikke nuancerne. Elpriserne er høje på pujle-produkterne lige nu. Men går vi tilbage til de sidste mange kvartaler, har strømmen jo netop været købt ind til lavere priser, end der så er realiseret i leveringskvartalet.
Så ja, lige nu er Basis El et dyrt produkt – men kategorisk at afskrive det som et fint produkt for private er simpelthen forkert. Det er en spekulation i, at vi har set de højeste elpriser time for time allerede.
Produktet i sig selv er ok el i det mindste et produkt, der spreder risikoen. Man bør i stedet sætte spørgsmålstegn ved, om der er skruet for højt op for elselskabernes dækningsbidrag gennem tiden, siden produktet hed Forsyningspligtpris og blev overvåget af Energistyrelsen.
Virksomheder bør ikke være på Basis El
Virksomheder bør dog efter min mening ikke være på BasisEl eller Puljeel eller hvad selskaberne kalder de 3-månedlige faste priser. Til det er dækningsbidraget fra elselskaberne for høj. Der er dog ingen regel uden undtagelse, og har man et lavt elforbrug i en mindre virksomhed, er det af mindre betydning. Tilmed kan BasisEl gøre budgettering og håndtering af fakturering lettere, da prisen er kendt et kvartal ad gangen – men lidt større virksomheder, mellemstore og især store forbrugende virksomheder, bør aldrig ligge på BasisEl, da der er mulighed for langt skarpere forhandling.
Jeg blev for nyligt interviewet til mja dk, hvor snakken gik på, at det nuværende prisfald i både gas- og elpriserne time for time er en gylden mulighed for at få kigget nærmere på en lidt længere energistrategi og dermed optimere på fremtidige elregninger og energiregninger i det hele taget.
I den forbindelse arbejder mps-solutions på en mps-PPA-løsning, hvor store virksomheder går sammen om at indkøbe energien. Sidder du og læser med fra en større energiforbrugende virksomhed, skal I være mere end velkomne til at række ud for at høre jeres muligheder for at komme ombord.
Priserne i Nordnorge (inkl. EPAD) klatrer opad
Strømpriserne klatrer opad igen – og denne gang er det tilmed også sket i det Nordnorge, der normalt har meget lave elpriser og lave EPAD-priser. For efter en lang lun og vindrig periode i oktober og november 2022 kom Kong Vinter med sne og kulde.
Ovenfor ses elpriser time for time fra den 15. november til og med 21. november. Altså en uges spotpriser, hvor det er tydeligt at se, de nordnorske priser har taget et kæmpe spring opad i dag 21. november. Normalt har Nordnorge nogle af de laveste elpriser i verden, men det er altså stoppet brat med dagens elpriser – noget der også har indflydelse på de danske elpriser og de norske elpriser.
Kærkommen hjælp til kunder med uafdækket EPAD
I Danmark har en del “rådgivere” gennem de senere år plæderet for, at afdækning af elpriser i Danmark kunne gøres blot ved at købe System-kontrakten. Men for at få strøm leveret i DK1 (Jylland og Fyn) eller DK2 (Sjælland og øerne), skal man betale en EPAD – som er en områdepris. Denne betales altså for at få strømmen leveret netop i det område, man rent faktisk forbruger strømmen.
Derfor virker det ulogisk at anspore elforbrugere til at købe strøm på en System-kontrakt – der rent faktisk er et fiktivt nordisk område (Finland, Norge, Sverige og altså Danmark), såfremt der ikke havde eksisteret kabelbegrænsninger. Men der er netop kabler, og nogle steder store kabler, andre steder små.
Og grundet det, får vi altså nogle forskellige elpriser time for time de forskellige områder alt efter tilgængeligheden af el i netop den enkelte time. Og i Danmark er vi som bekendt højt afhængige af at solen skinner eller vinden blæser, og derfor ser vi meget svingende priser.
I ovenstående oversigt over elpriser time for time den sidste uge, har EPAD dog været relativ lav i Danmark grundet de høje priser i Nordnorge, der normalt bidrager med en høj faktor i beregningen af System-prisen.
EPAD historisk høj
Det er dog faktum at vi i år har oplevet den højeste pris på EPAD historisk. Og næste år tegner til kan blive endnu værre. Så selvom man i graferne herunder tydeligt ser priser på EPAD være omkring 0 tilbage i 2017-2019, så er det ingenlunde tilfældet mere.
Elpriser 2023 vil ligeledes præges af store områdedifferencer, hvilket vil komme til udtryk i høje EPAD-priser for Danmarks tilfælde, mens Nordnorge højest sandsynligt vil fortsætte med at have negative EPAD’s – så når turen går til Nordnorge eller Nordkap, kan man altså se frem til i princippet at få betaling ift. System-prisen for at få strømmen leveret.
Elpriser 2023 ser også ud til at komme med store prisforskelle mellem områderne. I følgende graf ses de realiserede spotpriser historisk samt markedets nuværende prognose for elpriser (Jylland/Fyn), Sydnorge (Kristiansand), Nordnorge (Tromsø) samt System-prisen.
Igen er det meget tydeligt, at Nordnorge vil se de lave elpriser, mens vi og Sydnorge presses opad på baggrund af vores udenlandskabler til højere prisområder. Faktisk vil jeg mene at Kristiansand er alt for lavt prissat i årene fremad i øjeblikket.
I fremtiden – som det er set i 2022 vil i min optik byde på voldsomme sving. For sol og vind fylder meget i vores elnet. Dog kan vi håbe på PtX kan udnytte noget af vores overproduktion af vedvarende energi, som i dag kommer til udtryk i stillestående vindmøller, når det blæser for meget i især Tyskland. Derudover vil kablet til England fra december 2023 presse elpriserne 2023 videre opad.
Tyske og norske elpriser
Norske elpriser har været spændende at følge den sidste uge i forhold til elpris time for time. Det har nemlig budt på meget store udsving, og samtidig været en kamp mellem de norske og tyske elpriser. Som mange aviser har beskrevet, så vi fredag 11. november 2022 elpriser omkring 0 igen. Tilmed på bagerens fødselsdag – må være træls at se for de bagere, der har måttet dreje nøglen de seneste måneder, hvor elpriserne toppede.
Afkobling fra tyske elpriser nu
De seneste mange måneder, har de danske priser været mest styret af tyske elpriser – og de norske elpriser har ligeledes været styret af engelske og tyske elpriser. Med det ekstremt lune vejr set i oktober og i starten af november, har vi dog en situation, hvor høje temperaturer af årstiden blandet med meget høj nedbør i Norge har sat priserne under pres igen. Til stor glæde for private og virksomheder med spot-aftaler / variable priser på strømmen.
Der er skrevet meget om pulje-produkter for private på det sidste, og disse er også enormt dyre set i forhold til de spotpriser, vi har oplevet indtil nu i fjerde kvartal 2022. Priserne til de pulje- eller kvartals el-produkter selskaberne tilbyder, er dog købt ind i 3. kvartal – og dermed er prisernes himmelflugt i de produkter altså et kvartal bagud ift. spotpriserne oftest.
Oversigt over privates pulje-produkter gennem de sidste år
Herunder ses netop disse Kvartalsel-produkter (kært barn har ufatteligt mange navne i denne henseende). Tydeligt er det, at det siden 2020 har været ok at have produktet for de private – mens dette altså nu er vendt op og ned på meget kort tid. Men det skyldes især det ekstreme vejr og pludselig megen regn i Norge. Hvad fremtiden bringer for både de variable produkter og de faste priser er fortsat ikke til at vide med sikkerhed – elmarkedet ligner dog mere og mere et marked, der fortsat vil præges af større og større udsving.
BasisEnergi og hvad det ellers kaldes, har faktisk givet plus siden 2018
Ovenstående graf viser faktisk, at såfremt man har haft BasisEnergi / Kvartalel eller hvad ens elselskab kalder produktet, har man siden 1. januar 2018 haft en akkumuleret pengestrøm, såfremt man som privat elkunde har forbrugt 1 kWh pr. time i alle døgnets 24 timer. Det er selvfølgelig et opstillet eksempel – men man skal følge elpriser time for time, såfremt man skal slå produktet.
Fjerde kvartal 2022 ser dog ud til at være i voldsom favør på de variable prisers side.
Hvornår er strømmen billigst?
Det er svært at spå om fremtidens elpriser time for time, men de vil næsten med sikkerhed bringe store udsving. Og et pulje-produkt er at sammenligne med en slags indkøbsforening, hvor man køber strømmen ind lidt i forvejen mod at have stabile priser i budgettet.
Her har vi dog fået noget smartere husholdningsapparater med smart energiforbrug, der kan benyttes med udskudt start og elbiler lader ofte smart helt automatisk. Så på den front, peget flere ting i retningen af, at mange elkunder måske vil have gavn af mere variable priser – simpelthen fordi vi får flere produkter i hjemmene, der selv kan finde ud af, hvornår strømmen er billigst.
Pose og sæk
De fleste vil gerne have i pose og sæk. Men køber man en forsikring til huset eller til virksomheden, får man også enten brug for den eller ikke. Det sagt, så står pulje-produkterne nok tilbage som produkter hr. og fru Jensen kan hoppe på for ikke at skulle finde en elpriser time for time APP som børn og/eller børnebørnene er hoppet på. Se evt. også mit skriv HER omkring hvordan timeprisen på el beregnes.
Energikaos: England som normalt er afhængig af import om vinteren kigger ind i et Frankrig med store kernekraftproblemer ovenpå en sommer med fuld knald på hedebølgerne og Norge der denne uge drøfter mulighed for eksportrestriktioner. I Sverige ulmer utilfredshed med, at de har lave priser og eksporterer til dem, mens vi og Norge som importører dermed får billigt ind og kan ofte sælge videre langt dyrere. Tyskland er i klemme mht russisk gas og generelt er Europa presset på energisystemerne.
De net-ansvarlige (Energinet i DK) har øjensynligt alle tænkt, at i værste tilfælde, vil man kunne importere – men når alle har tænkt det, ser vi pt ind i et scenarie, der åbenbart ikke er tænkt på i de høje instanser. Energikaos. Ikke at jeg ved dette med 100% sikkerhed – men Energinet ønsker eller kan ikke svare mig på, hvad der vil ske i en situation, hvor vi hverken selv har elproduktionskraft eller kan importere. Det samme høres fra Norge, England m.fl. fra uafhængige markedsobservatører.
Bekymringerne i markedet er kun blevet større. Som skrevet i tidligere kommentarer, Q4 er nu hævet godt op mod Tyskland og 2023 fortsætter en markant raketfart opad.
Danske strømpriser 8. august 2022
De længere har holdt sig noget lavere stadig – men ser ud til at overkomme tidligere højeste punkt disse dage sammen med øvrige Europæiske elmarkeder. Kigger man på spotpriserne, er det tydeligt at dage som 8. august, hvor der er lav vind – så er markederne pressede.
Forwardpriser på strøm august 2022
Gaskommentar
Vi er fortsat fuldstændig i lommen på Rusland, når vi snakker gas. Nord Stream 1 kom ind igen efter vedligehold – med 40% flow ift. normalen – MEN; det tog kun få dage, før Rusland benyttede NS1 til at lægge yderligere finansielt pres på Europa. Nu kører flowet med 20% af normalen – og for fx Tyskland der er dybt afhængig af gas, gør dette virkelig ondt.
Regeringen slukker al lys på bygninger, når det ikke er nødvendigt, og flere Europæiske lande har indført max over, hvor meget aircondition må køle (27°) blandt mange andre tiltag. I Danmark har politikerne i mine øjne hygget sig på ferien – for hvor jeg bor er der fuld knald på vejbelysning så snart solen nærmer sig horisonten mens skoler og børnehaver mm er badet i udebelysning, trods vi har haft sommerferie, hvor der ingen børn har været.
Naturgasprisen er steget kraftigt de seneste måneder på TTF – endnu mere i Tyskland og Danmark
“Bonus-info” – energikaos – sammenhold før sammenbrud
Norge har støttet private husholdninger med 90% af elregningen fra 1. september efter energikaos i Europa. Jeg tvivler dog på vi i DK har råd til det samme. Samtidig undersøger de muligheder for at støtte visse erhverv – men det er på tegnebordet/forhandlingsbordet endnu.
Om direkte støtte til private og små virksomheder er den rette løsning, er svær at gisne om. Jeg frygter dog, at det blot ender med det samme som før – forbrug uden tanke på miljø og klima og ensidig fokus på vækst. Vi har brug for den grønne omstilling og at rykke noget ved holdningen til det at forbruge energi – for vi har kun én planet. Energikaos er ikke at foretrække, men det lurer tæt på pt.
Stor skattepakke i Norge – 28. sep’22
tatskassen. For oppe i Norge er de bestemt også ramt af høje energipriser. Især når man kigger på elpriserne i Sydnorge, som historisk har ligget tæt på resten af Norge, men som er markant højere efter sidste år, hvor elkablet mellem Norge og England blev taget i brug – verdens længste undersøiske strømkabel, North Sea Link. 720 km elkabel forbinder nu de to lande med 1400 MW og er forbrundet fra Kvildal i Sydnorge til Northumberland i England.
Til sammenligning er elkablet mellem Norge og Danmark på 1700 MW – Skagerrak-kablet – der forbindes mellem Tjele i Danmark og Kristiansand i Norge.
Med skattepakken vedrørende elproduktion skal der efter forlydender betales 23% af elproduktionen, når priserne i markedet overstiger 70 norske øre. Langt størstedelen af Norges elproduktion sker dog med vand fremfor vind som er større i Danmark. Elproduktionen består i Norge af 90% vandkraft ca. Men det er måske en fornuftig ide for Norge at komme tingene lidt i forkøbet, når man tænker på et spirende marked i Norge for vindmøller.
Hos Symbion benytter vi Mogens som energimægler og er glade for samarbejdet!
RASMUS JØRGENSEN, Innovation Manager, Symbion A/S
Dobbeltbetaling til vindmølleejere
For som vi oplever det i Danmark i øjeblikket, kan vindmølleejere melde produktion ind til “Day Ahead-markedet” før kl. 12 hver dag, og tjene på dette, mens de så faktisk også kan tjene på at stoppe møllerne “intraday”, såfremt Tyskland fx har brug for det, fordi der er for meget strøm i kablerne.
Energipriskrisen har sparket yderligere til snakken i Norge om yderligere opstilling af vindmøller, hvilket historisk har været hæmmet af stor modstand fra befolkningen, der har håbet på at kunne bevare Norges kyster fri for “larmende giganter”.
Den norske finansminister, Trygve Slagsvold Vedum samt Norges statsminister Jonas Gahr Støre præsenterede udspillet onsdag formiddag 28. september 2022.
Den norske avis VG skriver en længere forklaring af skattepakken, og jeg henviser til link nederst i denne artikel, da de er gået i dybden med dette.
Skattepakken vil få stor betydning for landets mange vandkraftproducenter
Hvad gør Danmark?
Spørgsmålet er nu, om dette er en ide for Danmark. I mine øjne er det en balancegang, for det skal jo ikke gerne føre til yderligere prisstigninger hos forbrugerne, og det kan ske på sigt, idet investorer kun ønsker at indgå langtidsinvesteringer med udsigt til pænt afkast. Omvendt er den ekstraordinære situation energimarkedet står i her i 2022 noget, der sparker til frustrationerne rundt omkring i landet.
Virksomheder må lukke, hr og fru Danmark kan ikke betale regningerne, og imens sidder få mennesker og nærmest har det dårligt med at handle lokalt, da mange godt ved, hvor mange millioner de tjener på at være vindmølleproducent for tiden. Et kompromis vedrørende fx nettarifferne kunne være en mindelig hurtig løsning, for det er heller ikke nogen hemmelighed, at den øgede opstilling af sol- og vindenergi i Danmark vil fortsætte med at presse vores elnet.
Måske kunne en skat på elproduktionen – en danske skattepakke på el – bære endnu flere af net-omkostningerne, så man kunne løfte nettarifferne af forbrugerne. Forbrugerne vil nemlig i fremtiden blive en endnu større spiller i at få den “grønne omstilling” til at fortsætte – i hvert fald så længe der skeles til fornybar produktion som vindmøller og solceller fremfor mere stabile produktionsmuligheder som fx atomkraft / kernekraft. For forbruget kan gå ind og agere buffer med både øget forbrug og sænkning alt efter sol og vind.
Så en opfordring til landets politikere og så sandeligt også producenterne i markederne. Lad os forsøge at finde fælles fodslag. Jeg tror faktisk det er til alles fordel, da vi jo allerede nu ser vindmøller stå stille, fordi der ofte er for meget strøm i nettet – vi har brug for forbrugerne får mere glæde af at kunne flexe med forbruget. Men dermed ikke sagt, at det kan løses ved at sætte endnu højere nettariffer på forbrugssiden i markedet. Denne bør løftes af producenterne – i hvert fald lige i tiden, hvor indtjeningen er så høj.
Jeg stiller gerne op som mægler mellem den danske regering og vind-/solindustriens organisationer. Der skal andre til end Green Power Denmark i den forhandling, da de er på producenternes side, hvor jeg så kan komme med fra forbrugernes side for at finde en mindelig løsning. Jeg tror virkelig på et sådant samarbejde vil gavne hele samfundet, da vi har brug for en transformation af elmarkedet i Danmark – med mere skelen til forbrugere.
Norges regering satser på skattepakken indbringer 33 milliarder NOK
Indføre grundskat på havbrug: 3,7 milliarder kroner
Øge grundskat på vandkraft: 11 milliarder kroner
Oprindelsesgarantier på vandkraft: 1 milliard kroner
Grundskat på vindmølleproduktion: 2,5 milliarder kroner
Særskat på vind- og vandkraftproduktion ved høje elpriser: 16 milliarder kroner
Skat på fastprisaftaler på el: 1,2 milliarder kroner (denne er noget diffus efter min mening, men kan hentyde til, at der også kan tillægges skat på fastprisaftaler indgået før denne skattepakke, hvorfra der dog kan fraregnes omkostninger til prissikring i markedet mm.)
MARKEDSRAPPORT. Lynlåseffekten ses tydeligt i elmarkedet især, hvor priserne nærmer sig det højere prisområde i Tyskland jo tættere på levering vi er. Den geopolitiske usikkerhed er ikke ligefrem blevet mindre i løbet af den sidste måned. Flere lande er decideret gået så langt, at de helt har droppet import af russisk gas. Derudover sker store afsøgninger i markederne af kul fra andre destinationer end Rusland, hvorfor kul i Asien stiger stødt.
Elmarkedet
Jeg er kendt for at stå ved mine holdninger. Og det bliver jeg ved med på el. De længere kontrakter er begyndt at bevæge sig, og en del er kommet med på de helt lange år (frem til ’27).
Lynlåseffekten ses ret tydeligt pt, hvor de længere år nærmer sig realiteterne med de højere priser. Dog er der fortsat store muligheder i de rigtig lange kontrakter efter min mening. 2025-27 ligger på stort set samme niveauer, og det virker ikke logisk, når man tager alt i betragtning. Der har været ”revner” i 8 franske kernekraftværker den seneste periode. Flere atomværker har normalt vedligehold i løbet af sommeren, men lettere bekymrende er det – ikke kun rent skadeligt, men ligeledes når vi kigger frem mod en vinter, hvor Europa potentielt kan stå uden gas fra Rusland.
Lynlåseffekt – Danske priser nærmer sig de tyske, jo tættere på levering kontrakterne er
Naturgasmarkedet
Gasmarkedet er utroligt meget svingende og hopper fra dage med store stigninger til dage med store fald. Især diskussioner om import-restriktioner på Russisk gas, er højt på dagsordenen – samtidig med et ”outtage” af et norsk gasfelt, der satte yderligere pres på markedet.
Selvom der er meget snak om bevægelse væk fra Russisk gas, har der været højere nomineringer af leverancer fra Rusland de seneste dage. Hvilket lagde en dæmper på markedet før påsken. Logisk? Nej…
Øvrige finansielle nyheder
Renterne hamrer opad sammen med inflationsfrygten, hvilket er med til at holde hånden under samtlige råvarer, som jeg ser det. Kina oplever en nedgang i aktivitet, blandt andet efter nye nedlukninger grundet Covid-udbrud. Risiko for russisk statsbankerot stiger og udsigt til lavere vækst i Europa ovenpå et mix af krig, usikkerhed og stigende renter.
Bonusinfo – Lynlåseffekten ses tydeligt
NO-5 området i Norge (ved Bergen) er stort set på minimumsniveau for vandreservoirs – nær bundniveauet fra 2003. Hele Norge ligger omkring 10% under normalen for perioden, hvilket er med til at holde en hånd under spotpriserne. Systemoperatorerne har tilmed vendt begge kabler, så strøm nu fortrinsvist vil flyde fra Danmark til Norge – tidligere har de to opererende kabler vendt hver sin vej. Så lave priser fra Norge er ikke i sigtekornet…
MARKEDSRAPPORT. Norge ser engelske elpriser – og er ved at få øjne op for de høje strømpriser, der sker grundet engelsk udvikling i norske elpriser qua kablet mellem Norge og England. De oplever nu det Danmark har oplevet de seneste mange år. At vores udbygning af kabler til højere prisområder, har den betydning, at vores elpris mest mærkbart trækkes op til fx engelsk elpris – ikke omvendt.
Dette er kun begyndelsen på en større sammenhæng på Europas energimarkeder, men langt fra det sidste. Norge fik kabel til UK i oktober, og det har vist sig i priserne det sidste år, idet producenterne har holdt tilbage på vandmængderne så længe de kunne for så at producere og sende det til UK og de højere priser.
Norske elpriser følger engelske elpriser oftere nu Kilde: tv2.no
Selvom mange snakker vind, vejr og manglende nedbør, glemmes ofte noget endnu vigtigere – netop at disse kabler har den effekt, at vores producenter får højere priser – men også at forbrugerne samtidig betaler mere.
I Danmark har forbrugerne i adskillige år hjulpet den grønne omstilling på vej med PSO-afgift – hvilken dog er på nippet til at være udfaset. Nu betales det over finansloven i stedet. Men lad os ikke snyde os selv – vi har støttet den grønne omstilling, men vi får nu desværre ikke den gavn af sol- og vindenergien som ønsket. Så længe vi kan sende så meget strøm til udlandet og højere prisområder.
Før i tiden fik Danmark billig norsk/svensk vandkraftproduceret strøm ind om dagen, mens vi kunne sende billig tysk/fransk A-kraft den anden vej om natten. De dage er med kabeludbygninger til Tyskland, Holland og nu UK fra både Norge og Danmark (kabel DK-UK i 2023) ovre. Vi får med meget stor sandsynlighed ikke de billige norske elpriser som vi har været vant til at se igen, men snarere tyske eller en engelske elpriser. Selvom mange håber.
Det er klart, at får vi en Covid-23 eller en anden eksplosion af endnu værre pandemier end den vi står i, kan alt ske – men som landene ligger, har vi udbygget ”motorvejen” til højere prisområder. Før de får udviklet/udbygget deres interne kabel-begrænsninger og udbygget vedvarende energikilder, står vi overfor en tid med høje energipriser.
Selvom man ofte læser i pressen, at når blot regnen vender retur til Norge bliver alt godt.
Det kan blive bedre end den energikrise vi lige nu befinder os i. Men historiske priser er nu engang netop – historiske. For der er faktisk rigeligt vand i Nordnorge. Mens Sydnorge har tomme lagre – endnu et bevis på interne kabelbegrænsninger og endnu et tegn på, at Sydnorge står i en helt anden situation end historisk med deres kabel til UK.
Jeg er blevet selvstændig, fordi jeg håber at kunne hjælpe vores forbrugende virksomheder til at finde løsningerne i den energikrise vi måske først lige er startet på.
For måske skal det være dyrt at forbruge – det har vores klode brug for. Men der findes måder at optimere situationen på.
Hos Symbion benytter vi Mogens som energimægler og er glade for samarbejdet!
RASMUS JØRGENSEN, Innovation Manager, Symbion A/S
Norske elpriser følger de engelske elpriser – det mærkes med højt forbrug
Jeg forsøger at generalisere en smule, som er på mode disse år. Derfor vil jeg bruge 2 dage som eksempel på, hvad jeg tror bliver den store gamechanger i fremtidens energimarked i Danmark og de omkringliggende lande.
Kristiansand i Sydnorge oplever at være stabil eksporterende til højere prisområder
Som beskrevet, udgør vind og vejr en stor del af det nordiske energimarked, og pt kommer der regn i prognoserne, hvilket sænker priser – men det er som vinden blæser med prognoser. Sidste år havde vi fx et meget mildt januar for så at få isvinter i februar. Men der er mange klogere hoveder end mig udi at spå om vejret – så det lader jeg dem gøre.
I stedet vil jeg opfordre jeres virksomheder til at gå jeres energiaftaler igennem – selvfølgelig allerhelst i samarbejde med mig det er da ingen hemmelighed.
Historisk skifte i elpriserne
For det er historisk det vi ser disse dage. Tilbage til de to dage som generaliserings-model; I dag og i morgen ligger Kristiansand og UK højest af de viste pris-områder. Engelske elpriser kun en anelse højere end Kristiansand… (Kablet mellem DK og UK er færdig til test i løbet af 2023…) Om hele forklaringen ligger i kablet, kan man diskutere, men faktum er, at dette er en gamechanger i det nordiske elmarked.
En gamechanger vi så i Danmark i september 2019, da vi fik kabel ind fra Jylland til Holland. Dengang mente flere jeg var tosset, fordi jeg og et par kolleger mente det danske område skulle meget højere op mod Holland og Tysklands elpriser. Jeg vil springe lige ud i det og vove pelsen igen – den historiske ændring vi ser i elmarkedet disse dage er kommet for at blive. Det er spørgsmålet, hvordan vi tackler det, der vil afgøre fremtiden og afgøre de danske forbrugeres priser.
For producenterne jubler – dette er guf for dem. De vil gerne op på tysk eller engelske elpriser og lur mig, om ikke de har haft flere lobbyister til at tale for kabler mod udlandet end den enkelte forbruger. En harmonisering af elmarkedet internt i EU er måske noget vi ikke kommer udenom – men hvordan skal vi med Brexit forsvare overfor danske og nordiske forbrugere, at vi sender “billig” grøn strøm til England det meste af tiden, når de ikke vil os mere?
Nok om det. Der er muligheder i markederne endnu. Det er blot med at finde dem, og finde de mest optimale for netop jeres virksomhed. For der er mange parametre i markederne, og der kan være fordele og ulemper ved alle løsningerne.
Det er dog der jeg gerne vil med på jeres rejse og give mit besyv med. Engelske elpriser er som jeg ser det, hvad vi kigger ind i. Eller måske rettere strømpriser på højde med de kontinentale europæiske lande, som historisk har ligget markant højere end norden. Til syvende og sidst er det dog jeres valg selvfølgelig!
