Oprindeligt publiseret start 9. oktober 2023 til MPS-SOLUTIONS kunder.

Elpriser overrasker i starten af oktober. Markedet forventede højere systempris mandag 9. oktober – men faktisk er det mest interessante sket over weekenden i mine øjne.

Vandmagasiner stadig omkring normalen

Herunder ses fyldningsgraderne på vandmagasinerne i Norge og Sverige. Disse ligger altså relativt tæt på normalen for årstiden, hvilket ikke levner voldsomt råderum, skulle vi få en hård vinter.

Især ikke, når vi medtænker, at Tyskland er gået fra at være strøm-eksportør til at importere i løbet af 2023 efter de lukkede de sidste 3 atomkraftværker i april.

Fyldningsgrader i vandmagasiner i Norge og Sverige start oktober 2023
Kraftsituationsrapport fra NVE i Norge, der følger status på hydrobalancen mv.

For med høj hydrologisk status, lave energipriser generelt og høj vind gennem weekenden, overraskede elspotpriserne i hvert fald mig søndag 8. oktober, hvor vinden godt nok lagde sig i løbet af dagen, men elprisen time for time gennem døgnet var noget fra de søndage landet har vænnet sig til gennem sommeren med negative elpriser.

Negative elpriser overrasker, men aflyses måske for nu

Gennem sommeren 2023 har vi været så “heldige” at opleve rekordmange timer med negative elpriser. Forbrugerne jumbler måske over deres elpris time for time – men samtidig er langt større andel af det danske elforbrug nu på kortsigtede elaftaler i form af spot eller fleks, mens flere og flere samtidig kommer på langtsigtede PPA’ere.

Umiddelbart ser jeg det som en farlig kombo, da vi fortsat ikke har adgang til russisk gas og verden fortsat er voldsomt usikkert – senest med krig nu også i Israel og Gaza-striben, hvilket spås indflydelse på oliepriserne.

Elpriser overrasker - okt 2023
De negative elpriser og priser lige omkring 0 øre/kWh gennem de første par uger af oktober 2023 har overrasket – men nu overraskes markedet den anden vej. Kilde: NP

Af elprisen time for time i starten af oktober i grafen herover, ses tydeligt en del timer med negative elpriser eller en pris omkring 0. Markedet har været presset i bund af høje vandreservoirs og meget lavt forbrug af sæsonen qua højere temperaturer.

Det er dog interessant at se på priserne de sidste døgn, hvor vandværdierne i Norge løftes markant. Dette får Systemprisen til at stige lidt, men får ligeledes de negative danske elpriser til at forsvinde for nu.

Og med spået køligere vejr i sigte i vejrprognoserne, er der lagt op til at priserne skal hæves fra det relativt lave niveau, vi har haft gennem 2023.

Muligt læk på Balticconnector !

De finske elpriser overrasker også, da disse hopper voldsomt op på baggrund af mulig lækage på Balticconnector, som forbinder Finland med Estland. Dette bevirker Finland udelukkende har adgang til LNG i øjeblikket.

Reuters rapporterer at reparationen kan tage måneder efter trykket pludselig faldt gennem weekenden – dog ikke med de jordskredslignende begivenheder, der skete, da Nord Straem tidligere på året blev sat ud af spil på grund af lækage grundet øjensynlige eksplosioner på gaslinien der.

De finske elpriser er hoppet op på niveau med danske og tyske for 9. oktober 2023.

En joker i energimarkederne

At mange privatkunder har bevæget sig fra 3-måneders faste elpriser i form af PuljeEl, Basis El eller hvad nu end selskaberne kalder produktet, der før i tiden var Forsyningspligtproduktet, højner i min optik risikoen i elmarkedet.

For når mindre mængder låses fast, bliver forward-markedet mindre likvidt, hvilket så igen bevirker at det bliver mindre gennemskueligt og mindre pålideligt.

Dette ses også i forbindelse med tilbud på faste priser gennem de sidste par år. Nu skal man kæmpe for overhovedet at få et tilbud. De er ofte ikke indeholdende elforbrugerens forbrugsprofil og risikopræmierne elselskaberne forsøger at få ud af kunderne er steget ekstremt meget. Det samme dækningsbidraget.

Regeringen kommer med udspil om Klimehandlingsplan

Regeringen er 9. oktober kommet med udspil omkring mere vedvarende energiproduktion på land i Danmark. Håbet er en 4-dobling frem mod 2030, hvilket blandt andet skal ske via. større “belønning” til naboer og lokalsamfund, hvor de grønne “energiparker” bliver placeret.

Indtil videre, er der forslag om 32 beliggenheder – som i min optik ser ud til at koncentrere sig om Jylland, hvor vi i forvejen har stor VE-produktion.

Grøn pulje-ordningen forpligter altså opstillere af vedvarende energi på land til at kompensere mere end før, og midlerne herfra kan benyttes til lokale grønne projekter som skovplantning, udsigtstårne, stier eller byparker. Noget der sikkert klinger godt hos mange – spørgsmålet er så, om det sænker investeringslysten eller hvad det får af konsekvenser i den retning.

Energiparker og placeringer i regeringens energiudspil
Potentielle placeringer til energiparker. Udspil fra regeringen. Kilde: kefm.dk

Konklusion

Elmarkedet har været under forandring de sidste par år.

RIsikoen stiger for udsving i elpriser stiger.

Der er færre muligheder, trods en eksplosion af elhandelsselskaber, der forsøger at spinde guld på uigennemsigtigheden.

Om der er nok vand, er ét spørgsmål af rigtig mange, man som indkøber bør stille sig. Nok har vi set lavere priser i 2023, men fremtiden er enorm usikker, og de sidste år har bevist, at når der først kommer usikkerheder, kan priserne hoppe op med raketfart som i 2022.