Energikaos: England som normalt er afhængig af import om vinteren kigger ind i et Frankrig med store kernekraftproblemer ovenpå en sommer med fuld knald på hedebølgerne og Norge der denne uge drøfter mulighed for eksportrestriktioner. I Sverige ulmer utilfredshed med, at de har lave priser og eksporterer til dem, mens vi og Norge som importører dermed får billigt ind og kan ofte sælge videre langt dyrere. Tyskland er i klemme mht russisk gas og generelt er Europa presset på
energisystemerne.

De net-ansvarlige (Energinet i DK) har øjensynligt alle tænkt, at i værste tilfælde, vil man kunne importere – men når alle har tænkt det, ser vi pt ind i et scenarie, der åbenbart ikke er tænkt på i de høje instanser. Energikaos. Ikke at jeg ved dette med 100% sikkerhed – men Energinet ønsker eller kan ikke svare mig på, hvad der vil ske i en situation, hvor vi hverken selv har elproduktionskraft eller kan importere. Det samme høres fra Norge, England m.fl. fra uafhængige markedsobservatører.

Det tyske og engelske elmarked kan følges på eex’ hjemmeside her.

Elkommentar

Bekymringerne i markedet er kun blevet større. Som skrevet i tidligere kommentarer, Q4 er nu hævet godt op mod Tyskland og 2023 fortsætter en markant raketfart opad.

Elpriser 8. august 2022 - Europa tæt på energikaos
Danske strømpriser 8. august 2022

Gaskommentar

Vi er fortsat fuldstændig i lommen på Rusland, når vi snakker gas. Nord Stream 1 kom ind igen efter vedligehold – med 40% flow ift. normalen – MEN; det tog kun få dage, før Rusland benyttede NS1 til at lægge yderligere finansielt pres på Europa. Nu kører flowet med 20% af normalen – og for fx Tyskland der er dybt afhængig af gas, gør dette virkelig ondt.

Regeringen slukker al lys på bygninger, når det ikke er nødvendigt, og flere Europæiske lande har indført max over, hvor meget aircondition må køle (27°) blandt mange andre tiltag. I Danmark har politikerne i mine øjne hygget sig på ferien – for hvor jeg bor er der fuld knald på vejbelysning så snart solen nærmer sig horisonten mens skoler og børnehaver mm er badet i udebelysning, trods vi har haft sommerferie, hvor der ingen børn har været.

Naturgasprisen er steget kraftigt på TTF i 2022 - endnu mere i Tyskland og Danmark
Naturgasprisen er steget kraftigt de seneste måneder på TTF – endnu mere i Tyskland og Danmark

“Bonus-info” – energikaos – sammenhold før sammenbrud

Norge har støttet private husholdninger med 90% af elregningen fra 1. september efter energikaos i Europa. Jeg tvivler dog på vi i DK har råd til det samme. Samtidig undersøger de muligheder for at støtte visse erhverv – men det er på tegnebordet/forhandlingsbordet endnu.

Om direkte støtte til private og små virksomheder er den rette løsning, er svær at gisne om. Jeg frygter dog, at det blot ender med det samme som før – forbrug uden tanke på miljø og klima og ensidig fokus på vækst. Vi har brug for den grønne omstilling og at rykke noget ved holdningen til det at forbruge energi – for vi har kun én planet. Energikaos er ikke at foretrække, men det lurer tæt på pt.

Stor skattepakke i Norge – 28. sep’22

tatskassen. For oppe i Norge er de bestemt også ramt af høje energipriser. Især når man kigger på elpriserne i Sydnorge, som historisk har ligget tæt på resten af Norge, men som er markant højere efter sidste år, hvor elkablet mellem Norge og England blev taget i brug – verdens længste undersøiske strømkabel, North Sea Link. 720 km elkabel forbinder nu de to lande med 1400 MW og er forbrundet fra Kvildal i Sydnorge til Northumberland i England.

Til sammenligning er elkablet mellem Norge og Danmark på 1700 MW – Skagerrak-kablet – der forbindes mellem Tjele i Danmark og Kristiansand i Norge.

Med skattepakken vedrørende elproduktion skal der efter forlydender betales 23% af elproduktionen, når priserne i markedet overstiger 70 norske øre. Langt størstedelen af Norges elproduktion sker dog med vand fremfor vind som er større i Danmark. Elproduktionen består i Norge af 90% vandkraft ca. Men det er måske en fornuftig ide for Norge at komme tingene lidt i forkøbet, når man tænker på et spirende marked i Norge for vindmøller.

Dobbeltbetaling til vindmølleejere

For som vi oplever det i Danmark i øjeblikket, kan vindmølleejere melde produktion ind til “Day Ahead-markedet” før kl. 12 hver dag, og tjene på dette, mens de så faktisk også kan tjene på at stoppe møllerne “intraday”, såfremt Tyskland fx har brug for det, fordi der er for meget strøm i kablerne.

Energipriskrisen har sparket yderligere til snakken i Norge om yderligere opstilling af vindmøller, hvilket historisk har været hæmmet af stor modstand fra befolkningen, der har håbet på at kunne bevare Norges kyster fri for “larmende giganter”.

Den norske finansminister, Trygve Slagsvold Vedum samt Norges statsminister Jonas Gahr Støre præsenterede udspillet onsdag formiddag 28. september 2022.

Den norske avis VG skriver en længere forklaring af skattepakken, og jeg henviser til link nederst i denne artikel, da de er gået i dybden med dette.

Skattepakken i Norge vil få stor betydning for landets mange vandkraftproducenter
Skattepakken vil få stor betydning for landets mange vandkraftproducenter

Hvad gør Danmark?

Spørgsmålet er nu, om dette er en ide for Danmark. I mine øjne er det en balancegang, for det skal jo ikke gerne føre til yderligere prisstigninger hos forbrugerne, og det kan ske på sigt, idet investorer kun ønsker at indgå langtidsinvesteringer med udsigt til pænt afkast. Omvendt er den ekstraordinære situation energimarkedet står i her i 2022 noget, der sparker til frustrationerne rundt omkring i landet.

Virksomheder må lukke, hr og fru Danmark kan ikke betale regningerne, og imens sidder få mennesker og nærmest har det dårligt med at handle lokalt, da mange godt ved, hvor mange millioner de tjener på at være vindmølleproducent for tiden. Et kompromis vedrørende fx nettarifferne kunne være en mindelig hurtig løsning, for det er heller ikke nogen hemmelighed, at den øgede opstilling af sol- og vindenergi i Danmark vil fortsætte med at presse vores elnet.

Dansk skattepakke på el ift. netomkostningerne?

Måske kunne en skat på elproduktionen – en danske skattepakke på el – bære endnu flere af net-omkostningerne, så man kunne løfte nettarifferne af forbrugerne. Forbrugerne vil nemlig i fremtiden blive en endnu større spiller i at få den “grønne omstilling” til at fortsætte – i hvert fald så længe der skeles til fornybar produktion som vindmøller og solceller fremfor mere stabile produktionsmuligheder som fx atomkraft / kernekraft. For forbruget kan gå ind og agere buffer med både øget forbrug og sænkning alt efter sol og vind.

Så en opfordring til landets politikere og så sandeligt også producenterne i markederne. Lad os forsøge at finde fælles fodslag. Jeg tror faktisk det er til alles fordel, da vi jo allerede nu ser vindmøller stå stille, fordi der ofte er for meget strøm i nettet – vi har brug for forbrugerne får mere glæde af at kunne flexe med forbruget. Men dermed ikke sagt, at det kan løses ved at sætte endnu højere nettariffer på forbrugssiden i markedet. Denne bør løftes af producenterne – i hvert fald lige i tiden, hvor indtjeningen er så høj.

Jeg stiller gerne op som mægler mellem den danske regering og vind-/solindustriens organisationer. Der skal andre til end Green Power Denmark i den forhandling, da de er på producenternes side, hvor jeg så kan komme med fra forbrugernes side for at finde en mindelig løsning. Jeg tror virkelig på et sådant samarbejde vil gavne hele samfundet, da vi har brug for en transformation af elmarkedet i Danmark – med mere skelen til forbrugere.

Norges regering satser på skattepakken indbringer 33 milliarder NOK

  • Indføre grundskat på havbrug: 3,7 milliarder kroner
  • Øge grundskat på vandkraft: 11 milliarder kroner
  • Oprindelsesgarantier på vandkraft: 1 milliard kroner
  • Grundskat på vindmølleproduktion: 2,5 milliarder kroner
  • Særskat på vind- og vandkraftproduktion ved høje elpriser: 16 milliarder kroner
  • Skat på fastprisaftaler på el: 1,2 milliarder kroner (denne er noget diffus efter min mening, men kan hentyde til, at der også kan tillægges skat på fastprisaftaler indgået før denne skattepakke, hvorfra der dog kan fraregnes omkostninger til prissikring i markedet mm.)

Kilde: vg.no