Energihandlere bevidner om, at der er brug for nye mekanismer bag energimarkederne rundt omkring i Europa med en version 4.0. For mens mange håbede på, at liberaliseringen af elmarkedet i 1999 herhjemme, ville bringe billigere energipriser med sig og ville øge konkurrencen på markedet – vil jeg vove at påstå, at det ikke er sket. Især ikke den seneste tids skriverier om energihandleres millionbonusser vækker tryghed ved situationen.
Godt med konkurrence, men…
Konkurrence er generelt fint for forbrugerne, det er der ikke så meget tvivl om, for så skærper kombattanterne deres fokus på opgaven, og den bedst egnede løber med ordren. Men sådan er det langt fra i energimarkederne efterhånden. For længe har fokus sevet fra kundefokus og fra at være ejet af kunderne til at fokusere på at spekulere sig til de milliardgevinster Finans.dk skriver om disse dage.
For bag overskrifter som “Forgyldte Energihandlere” ligger en forrådnelse af energisystemerne, som hele samfundet er bygget op omkring. Handelsselskaber, der popper op i en lind strøm vidner om den voldsomme gevinst, der kan hives hjem på ganske kort tid, blot ved at flytte energi fra et land til et andet – eller sågar fra én del af landet til et andet.
Det er simpelthen ikke længere korrekt, at disse algoritme-byggere udgør et gode for den generelle dansker og for energisytemerne, som Anders Plejdrup Houmøller ellers påstår i interview med netop Finans.
Aktieselskaber fremfor andelsselskaber
Grunden til min påstand om, at det ikke rigtig gavner energiforbrugere, det vi vidner i øjeblikket er todelt;
- Rendyrkede spekulationshuse tjener styrtendes på udelukkende at flytte fx strøm rundt mellem områder og udnytte prisforskelle og adgang til kabelkapaciteterne mellem lande eller landsdele – som fx. kablerne mellem Jylland og Tyskland eller mellem Sjælland og Fyn. Her kan nævnes selskaber som InCommodities, PowerMart og MFT, der alle hører under denne kategori af spekulative selskaber. Disse har oftest meget lave opstartsomkostninger og en minimal risiko, da det er kortsigtet spekulation.
- Elmarkedet består dog også af energihandlere, der har gas- eller elkunder – ofte er disse ældre andelsselskaber, som altså står for den fysiske levering af el, gas, biogas mm. Normalt har andelsselskaber været i verden for at optimere værdien for andelshaverne, og at have et mere langsigtet perspektiv. Men disse selskabers ledelser har været smarte de sidste mange år, og har dannet aktieselskaber under sig, som så kan drive spekulationen. Derfor er Energi Danmark, Norlys Energy Trading og andre sådanne selskaber i verden – og det er specielt her, det kan være problematisk med gigantiske bonusser. For almindelige kunder har tabt stort i 2022; mens medarbejdere altså forgyldes – en mere ligelig fordeling der, kunne være at ønske. Læs mere om mit syn på andelstankegangen anno 2022
Hvordan kommer det retur til samfundet?
Man kan argumentere for, at disse selskaber også betaler skat i Danmark, skaber arbejdspladser og at medarbejderne også spytter i statskassen. Men igen runger det lidt skingert, når man samtidig husker på, at der i 2022 skete konkurser ovenpå de vilde prisstigninger. Lokalsamfunds små købmænd lukkede ned og private måtte flytte fra hus og hjem.
Det kan også argumenteres, at de tjener den største del udenfor landets grænser – på handel mellem lande udenfor Danmark. Det er dog en fattig argumentation – som at sige, at blot man ikke springer foran i køen, hvis nogen ser det. For energipriserne har i høj grad drevet inflationen, hvilket også er en yderligere udgift for den almindelige kunde.
Så det er svært at se, hvordan pengene ender retur hos kunderne. Især såfremt disse bonusbeløb er både to og tre-cifrede millionbeløb til enkeltpersoner.
Version 4.0 – en ny måde at drive energimarkederne, tak
Der er behov for en ny måde at drive vores energimarkeder på. Det kan øjensynligt ikke lægges over på skuldrene af griske energihandlere, der ikke anser kunder som interessante men langt hellere vil bygge algoritmer i regneark, der kan handle titundevis af handler hver dag med det eneste mål at tjene penge.
Vores samfund står og falder på velfungerende energimarkeder, og samtlige almindelige virksomheder er afhængige i en eller anden grad af energien. Ramler det hele sammen i bonusfester, ryger endnu mere forbrug væk fra Europa og højest sandsynligt til områder, hvor der blot opstilles mere fossil-drevet elproduktion.
En måde kan være at tage energien tilbage – og være endnu længere ovre hos producenten i køb af fx strøm – her er PPA en løsning. Hvis det gøres rigtigt.
Kun få ville efterlades uden store summer
Finans beskrev i starten af året, hvordan et af selskaberne allerede havde vist enorme stigninger i indtjeningerne, da regnskabet for det selskab kom ud i sommeren 2021. Jeg spår dog, at det er toppen af isbjerget, og den kommende regnskabssæson fra disse spekulative selskaber, vil vise det hele – medmindre noget skjules i skattely.
Fælles for de fleste energihandlere har længe været, at kunne de ikke få den løn, de ønskede, startede de selv med spekulationen og med meget stor sikkerhed hev de gevinster hjem allerede efter få måneder. Det bevidner de første regnskaber fra disse energikøbmænd om. Samtidig kan hr og fru Jensen kigge på – og danske virksomheder har betalt kassen i 2022 for den første politik og energimarkedernes mekanismer krydret med de nylige granskninger af forsyningsselskabernes mangel på konkurrenceudsættelse.
SENESTE ARTIKLER
- Danske landvindmøller knockoutet af atomkraftværk i 2022Alle landvindmøller placeret i Danmark – og lad os sammenligne med et enkelt atomkraftværk i Sverige: Forsmark. Bliver du også overrasket? Forestil dig alle de møller du kører forbi til og fra arbejde eller måske spotter langs motorvejen fra mødet i eftermiddags. Læg dertil samtlige af de landvindmøller, der er i Danmark – det er over 4.000 møller i alt – fordelt som dette billede viser: Sundt med debat – men få eksperter skal ikke ødelægge det for resten Der pågår uendelig megen debat om atomkraft rundt om i samfundene – inkl. her i Danmark. Det ser jeg som et […]
- CO2-kompensering og andre smarte ordCO2-kompensering – batter det egentlig noget, alle de smarte løsninger, der øjensynligt får problemerne med CO2-udledning til at forsvinde?
- 2 millioner i gennemsnitsløn hos spekulanterNorlys Energy Trading har haft et så godt resultat i 2022, at der er udbetalt 2 millioner i gennemsnitsløn til virksomhedens 168 medarbejdere
- Energiminister: send pengene retur til ejerne takEnergiministeren tror, han kan få afklaret forløbet om milliard-bonusser i selvsamme energikoncerner, han mødes med – send hellere pengene retur
- Ny priskrise 2023 klar i kulissen bag tørkeindex?Ny priskrise lurer i kulisserne. For tørkeindex over Europa ser allerede alarmerende ud, trods priserne er kommer gevaldigt ned siden sommeren 22
- 250 og 300 millioner i bonus til ansatte energibaronerFinans.dk beskriver, hvordan ledende medarbejdere i Energi Danmark står til op mod 250 til 300 millioner i bonus per snude