Europas energimarkeder er under et snedigt angreb, hvor intern splittelse risikerer at føre øjnene væk fra målet om mindre CO2-udledning. Det kommer egentlig ingen steder fra, men er opstået internt. For mens England suger løs på strøm-import fra Norge og højest sandsynligt glæder sig til Viking Link bliver taget i drift fra slut 2023, så er fortællingen anderledes, hvis vi kigger mod Norge.
Her har regeringen gennem 2022 subsideret private elforbrugere med op til 90% af elregningen. Det samme har England om end ikke i helt så vid udstrækning. Samlet set sker der altså en skævvridning af konkurrenceevnen i hvert land i øjeblikket, hvor den ene regering skyder penge i noget, andre ikke gør.
Der er brug for samling i EU og ikke splittelse
Således kommer man let til at kigge med misundelige øjne på naboen, og dette især, hvis der sker import fra et billigt prisområde til et dyrt, mens befolkning og virksomheder i det tidligere elprisområde således oplever højere priser – mens det modtagende land ikke har så stor incitament til energibesparelser, simpelthen fordi befolkningsgrupper får en stor del af ekstraregningen betalt af regeringen.
Kathryn Porter udsendte mandag 30-01-2023 en historie på LinkedIn, der meget hurtigt gik “viralt” i energi-kyndige kredse på erhversnetværket. Og det med rette, for indlægget Kathryn bringer, bragte nyheden om, at Norges regering indfører lovgivning, der skal gøre den norske regering i stand til at indføre restriktioner på eleksport, såfremt det føles nødvendig i fremtiden.
Og der er faktisk brug for at tænke over situationen i øjeblikket, så vi ikke ender med kul- og olieforbrug i 2023 som vi så i 2022 men holder fokus på mindre CO2-udledning og mindre klimaskader.
2022 gav en forsmag på kvalerne i Europas energimarkeder
2022 gav en forsmag på et elmarked i problemer. Faktisk blev vi reddet af et meget nedbørsrigt efterår i især Norge, hvilket sendte den hydrologiske balance på en mere holdbar linje.
Norge eksporterer altså nu den “billige vandkraft”, til den højeste byder, hvilket ofte er England. Godt for den grønne omstilling i England måske, men et åg at bære i den norske befolkning.
Og netop dette med stigende norske elpriser var ikke forudset af elhandlerne i markedet før NO2-UK kablet kom i drift samme år Norge fik mere kabel-kapacitet til Tyskland. Dette er især synligt, hvis man kigger på EPADs – altså prisen for at få leveret strømmen i de enkelte områder (Fx koster strøm i Jylland = Systempris + “Århus”-EPAD = DK1-pris.
Vi bør lære af fortiden for at forberede os til fremtiden
Før NO2-UK gik i luften underestimerede markedet tydeligt den forhøjende effekt kablet ville have på elpriserne i Norge (og specielt i Sydnorge). Og dette skete trods man faktisk kunne se bevægelsen i de danske EPADs et par år tidligere, hvor Danmark fik mere kapacitet til Tyskland og kabel til Holland. Her så vi også stigende EPAD-priser i Danmark, da strøm blev eksporteret til højere prisområder.
Den VIGTIGE forskel på før 2022 og fremad
Før i tiden havde Tyskland atomkraft og kulkraftproduktion. Denne form for elproduktion stoppes ikke over natten, og derfor kørte strømmen nordpå om natten, hvor Norge til dels kunne udnytte kernekraften, mens vandkraft blev udnyttet om dagen til at sende strømmen i den modsatte retning.
Danmark var og har længe været et transitland, omend vi samtidig stadig er afhængig af import – selvom det nærmer sig, at vi trods alt har mere eksport. En vigtig pointe her er dog, at Danmark er meget afhængig af de “vedvarende energiformer” vi her i landet entydigt fra politisk side satser på – altså vind og solenergi.
Derfor kan vi ikke eksportere, når der måske er brug for det i Norge, såfremt vind og sol ikke er “med” os, men kan udelukkende eksportere, hvis vejret er til det.
Af selvsamme grund ser vi stadig slukkede møller i Danmark, når det “blæser for meget“, da der jo også ofte i disse tider er ekstrem høj vind i Nord-Tyskland som også har vindmøller. Derfor virker det uden forbehold som en dårlig beslutning, at Tyskland fortsat vil lukke mere atomkraft, mens mange energikyndige mener der er brug for atomkraft i fremtidens energimarkeder. Så vi rent faktisk får en energiproduktion med mindre co2-udledning.
Viking Link, PtX og kernekraft (atomkraft)
I slut-2023 er Viking Link i drift og de voldsomme sving i priserne i grafen over EPADs spås til at fortsætte og potentielt stige. Altså bliver elmarkedet sværere at navigere i – hvilket en energistrategi bør tage højde for.
Mange føler de er “home safe” efter energipriserne er trykket voldsomt ned pga. et ekstremt lunt efterår, en mild vinter og bugnende naturgaslagre. Men fremtiden byder på PtX og datacentre, der sammen med en stor elektrificering ift. fx varmepumper etc. vil tilføre mere stabil forbrug – mens der altså ikke ses stabil produktion på vej i elmarkedet.
Nærmest tværtimod, for Tyskland har fortsat planer om at lukke kernekraft, trods flere energieksperter rundt omkring skriger på atomkraft som en del af løsningen på et stærkt stigende behov for elproduktion.
Tid til at trække i arbejdstøjet
Vi har simpelthen brug for noget base-produktion, altså stabilt elproduktion, når vi stiler efter en yderligere elektrificering. Batterier fra elbiler og andet kan, som jeg ser det, ikke løfte et energimarked drænet for den stabile produktion.
SÅ; der er brug for samarbejde – også mellem de forskellige produktionsformer.
Det nytter ikke noget mere, at de der får mest taletid i danske medier udelukkende snakker for mere af det samme – altså sol og vind, men der er brug for vi som samfund tør tage dialogen med dem, vi måske ikke er allermest enige med. Jeg tror fremtidens løsning er en blanding af vind, sol og kernekraft. For hver teknik har sine fordele, som de andre teknikker kan støtte op omkring på forskellige tidspunkter.
Men det er tid til action – for klimaændringer, temperaturstigninger og CO2-udledning pr indbygger ændres ikke ved status quo. Lad os huske de historiske elpriser, så vi bedre kan navigere fremad og forbedre energimarkederne.
