PPA-aftaler er den nye dreng i klassen, og går ud på køb af srøm fra et nyetableret vedvarende energianlæg, hvormed man støtter grøn omstilling. I en tid, hvor alle er presset af voldsomt stigende omkostninger, kommer PPA-aftaler ind som en mulig løsning, hvor den forbrugende virksomhed både kan få dækket behovet for en grønnere profil i forhold til sit energiforbrug og samtidig kan der være penge at spare – såfremt man får indgået en aftale, der er til at betale og ikke bliver snydt af små bogstaver nederst i aftalen.
Erhvervslivets mulighed for “grøn strøm”
PPA står for Power Purchase Agreement (også benævnt CPPA – Corporate Power Purchase Agreement – se mere her) og er en aftale, hvor den forbrugende virksomhed køber strømmen direkte fra producenten og altså fra et nyetableret vedvarende energianlæg ift. fx. en solcellepark eller vindmøller. Oftest kommer de hånd i hånd med en spotpris aftale, da vind og sol ikke producerer 100% af året og ikke producerer, så det kan dække 100% af jeres forbrug på alle tidspunkter.
Det er vigtig at være opmærksom på, at en PPA bør bestå af endnu ikke opsat produktion, så det rent faktisk er den forbrugende virksomhed, der er med til at gøre produktionsmixet “grønnere”. Står vindmøllen der allerede, svarer det til at købe certifikat på vindmøllestrøm. Det kan være fint i flere tilfælde – men man skal som forbrugende virksomhed være yderst opmærksom på, hvordan man benytter den grønne profil i forbindelse med markedsføring. Både hvad angår PPA og certifikater.
mps-solutions indgår i forhandlinger om PPA-aftaler og er ligeledes med jer i selve kontraktperioden, hvor fakturatjek og opfølgning på aftalen kan være vigtige elementer i at sikre, at I også modtager det aftalte.
Det er sælgers marked
Her i midt-2022 er PPA-markedet rødglødende. Alle er presset af at gå mod en grønnere profil samtidig med energimarkederne er eksploderet ovenpå krigen i Ukraine og de generelle prisstigninger på stort set samtlige råvarer i verden. Samtidig presses virksomhederne nu af stigende finansieringsomkostninger, så det er virkelig med at holde snuden i sporet, så man ikke laver en investering i et projekt, der måske ikke kan realiseres eller man fx ikke helt har fået bindende kontrakt på.
Men samtidig bør man ikke nødvendigvis skrive under samme dag, man får præsenteret et tilbud. For exit-strategier kan være virkelig vanskelig i forbindelse med PPA agreement. Har man fx ønske om at opsætte solceller lokalt på egne bygninger, er det ikke altid en PPA-aftale er en løsning, da den er noget sværere at komme ud af end en afdækning i markedet medfølgende certifikater eller andet mere let-omsættelig.
Tag forhandlingsstyrken med til forhandlingsbordet
Det er svært at gennemskue alt i elmarkedet – og når man topper det op med overvejelser om at fastlåse elprisen 10-15 år ud i fremtiden, er der bare mange elementer, man bør have for øje. Først og fremmest skal man selvfølgelig sikres en fornuftig og fair pris på strømmen. Samtidig bør man kigge nøje på, hvad det vil betyde, såfremt man ikke aftager det forventede, eller måske et år aftager meget mere.
Når erhvervslivets klimaalliance sætter fokus på grøn omstilling, og dette en mulighed. mps-solutions tilbyder skarp rådgivning i forbindelse med køb af srøm gennem en ppa – læs mere HER.
Også muligheder for mindre virksomheder
PPA-markedet er i rygende udvikling, og der dukker hele tiden nye muligheder op. Som mindre virksomhed kan det fx være muligt at finde en PPA-aftale, hvor man køber ind i en pulje af andre mindre virksomheder og altså fordeler den grønnere strøm mellem flere forbrugere.
Man skal igen i dette tilfælde virkelig være påpasselig med, hvad der sker i forskellige scenarier. Og specielt virksomheder med stor vækst eller en kendt stor omlægning af energiforbruget eller fx outsourcing af produktionen, kan have store betydninger. Det er langt sværere at komme ud af en sådan aftale end normalt ved en simpel kontrakt købt ind via. en børs.
Jeg tror på PPA-aftaler er kommet for at blive. Det er dog lige startet, og dermed findes mange “børnesygdomme” rundt omkring, som man bør være yderst varsomme med. Læs mere om hvad jeg kan tilbyde her: