FAQ: Basis viden til private gas- og elkunder

FAQ: Basis viden om energimarkederne

FlexEl | Spot | Variable priser | Basis el med variabel timepris

➕ Du kan tjekke elpriser dagligt via en masse apps og lade der gå sport i besparelserne
➕ Forsøg at ramme lave timepriser, så kan I spare penge

➗ 2021-2022 har været rigtig dyre sammenlignet med en fast pris indgået i fx 2020
➗ Der skal klemmes balder sammen, for det letter ikke foreløbigt – elprisen 2023 tegner til at blive højere end elprisen i 2022
➗ Kommer der hård kulde eller knaphed på strøm, kan det virkelig gøre ondt – der kan komme dage, hvor man bør hive alle stik ud

Kært barn har mange navne. Men fælles for disse er, at det dækker over, at man som el- eller gaskunde betaler spotprisen – eltså elprisen time for time i markedet (for elmarkedet) og de enkelte dage (for gasmarkedet). Basis El med variabel timepris hos Andel (tidligere seas-nve basisenergi) er altså ret meget det samme som fx FlexEl hos norlys.

Der findes afarter af disse kontraktformer – men fælles er, at her bør man udelukkende som privatkunde se på tillægget til selve spotpriserne. Jo længere den kan forhandles ned jo bedre. Og så må man tage op og nedturene i priserne.

BasisEl | Grøn Standard | PuljeEl | Fast Kvartalspris | (Fhv. forsyningspligtpris)

➕ Prisen er god, når markedspriserne generelt stiger meget
➕ Det er lidt lettere at forholde sig til faste priser i et budget – man kan let udregne omkostningerne et kvartal ad gangen

➗ Da det er en fast pris, er der ikke meget incitament til at støtte den grønne omstilling ved fx at lægge forbrug, hvor der er mest vind og sol
➗ Der er et højt dækningsbidrag på produktet hos elselskaberne
➗ Falder den generelle elpris mere end forventet, er prisen jo fast et kvartal ad gangen og så er det ikke længere en fordel

PuljeEl (fra norlys) eller BasisEl med fast pris (fra Andel – det tidligere SEAS-NVE) er en elaftale, hvor prisen er låst 3 måneder ad gangen. Det har været en stor fordel i forhold til variable priser, mens priserne er steget med raketfart. Det glemmer Jyllands Posten fx at skrive om, når de fortæller mange private kan spare penge ved at skifte væk fra de faste priser.

Lidt det samme gjorde sig gældende da en energidirektør var i avisen hos mja.dk for at mane til ro i elmarkedet før sommerferien. Der blev nævnt at elmarkedet var overophedet og at selskabet troede på lavere elpriser. Men elpriserne er uforudsigelige for de fleste – og derfor er det smartere at tænke på, hvordan man styrer budgettet – både i virksomhederne men også som privatkunde og derfra træffer beslutning om fast eller variabel elpris.

Se link nederst på siden for artiklen på mja.dk –

For PuljeEl er ikke et decideret fastpris-produkt. Det indkøbes nemlig igennem de 3 forudgående måneder ift. leveringskvartalet. Så i princippet får man blot prissvingningerne lidt forskudt. Igen – en fordel, når priserne stiger, og en ulempe når de falder. Men ved at skrive som JP tillader sig, spår de altså at priserne ikke vil stige igen. Og det er farligt.

Derudover risikerer vi faktisk som samfund at nedlægge energiselskaberne, såfremt samtlige fx hoppede fra disse aftaler, når det går den ene vej og ind når elprisen time for time stiger. For så taber energiselskaberne på det, mens der ikke reelt vil være nogen vinder.

Forsyningspligtpris

Dette produkt opstod tilbage i tiden efter liberaliseringen af elmarkedet i 1999, og Forsyningstilsynet oprettede det, så elselskaber havde noget nogenlunde ens elprodukt at tilbyde private elkunder. Mark-up – eller det elselskaberne måtte tjene på produktet blev fastsat gennem Forsyningstilsynet, og dermed var det begrænset, hvor dårligt produktet kunne være.

Dette ændrede sig, da Forsyningstilsynet stoppede med at holde øje med produktet. Elselskaberne gik hurtigt væk fra at bruge lukkekurserne hver dag som benchmark til at benytte salgspriserne ved lukketid i markedet. Og derudover var det et let produkt at sætte prisen op på. For de kunder, der typisk lå i dette produkt, var folk der ikke havde flyttet sig i elmarkedet nogensinde. Og vupti – så var elselskabernes malkeko opfundet og derfra er det gået slag i slag med at sætte prisen op. Forsyningspligtpris er altså et outdated ord – desværre.

Fast | Fast Pris | Fastpris

➗ Har du/I haft fast pris i 2022, har I været godt stillet med lavere pris end elpriserne time for time
➗ I nyder ikke samme besparelser af faldende priser, og man risikerer at “købe dyrt”

De faste priser er ligesom fastforrentede realkreditobligationer. Man ved, hvad man har at gøre med og hvad prisen er – til gengæld kan man ikke sådan lige springe fra og til lynhurtigt.

Her er det dog vigtigt at nævne, at man som privatperson faktisk kun er bundet af en kontrakt i op til 6 måneder. Produktet er altså en form for forsikring – måske lidt dyr, men brænder huset er man glad for den.

Sådan sparer energimægleren på energien

Jeg og min familie har i øjeblikket lave fastpris-aftaler på både el og naturgas. Så vi behøver ikke følge elpriserne time for time, selvom jeg selvfølgelig qua min virksomhed lever af netop at vide dette. Men fordi vi har faste priser, betyder ikke, vi undlader at tænke over forbruget. Her er nogle af de tiltag, vi sidst har indført herhjemme:

1 : Vi slukker alle stik på kontakterne om aftenen, når vi går i seng, og tænder ikke, før vi faktisk skal bruge det igen. Dette inkl. routeren, som oftest er tændt konstant i mange hjem.

2:  Jeg afholder altid møder med nye kunder over Teams eller andre platforme så ofte jeg kan. Selvfølgelig kigger jeg gerne forbi kunder, men det første møde foregår altid over nettet for at spare brændstof (og tid)

3: Vi har solceller, så i månederne de producerer er min pc altid i stikket i løbet af dagen – mens jeg kører på batteriet om aftenen/de sene nætter, jeg af og til som selvstændig har nogle af.

4: Vi tager ting op mindst 1 dag, før vi skal bruge det fra fryseren og dermed får køleskabet lidt gratis kulde.

5: Jeg køber altid genbrugt IT, når vi har været nødt til at skifte telefon eller andet. Dog er min arbejds PC en købt fra ny, da jeg før denne udelukkende har haft arbejdscomputere i de sidste 15 år.

6: Vi bruger vores viktualierum aktivt. Køber ekstra ind, når der er gode tilbud – men forsøger samtidig at købe mest i den lokale dagligvarebutik, da vi bor i et lille samfund, hvor livet uden en sådan butik ville blive meget forringet.

7: Når jeg arbejder i hverdagen plejede jeg altid at arbejde med to skærme og en dockingstation – nu har jeg kun én skærm tændt, og bruger så kun den anden ved fx møder eller når jeg har gang i de store regneark.

Elpriser ift. solkraft og vindenergi – et historisk blik

Solcelleproduktion og priserne

Der var store forskelle i prisniveauet midt på dagen hhv de 6 vintermåneder i 2021 og sommermånederne i 2022. Solcelleproduktionen er selvfølgelig noget lavere om vinteren, mens den er høj midt på dagen i sommerhalvåret. Her ses elpris time for time til at være under 80% af de gennemsnitlige priser henover døgnet – hvilket mere er tilfældet om natten i vinterhalvåret.

Dette kan vidne om, at fremtidens investeringer i solceller bør gennemgå et ekstra syn, såfremt man gør det på baggrund af ren økonomi. Der er fare for sommeren 2023 vil bringe endnu lavere middagspriser – men det er jo godt for dem, der kan lade bilen på arbejde.

Men markederne skifter konstant, og hvad der passede i 2021 er ikke nødvendigvis sandheden mere – derfor kan elprisernes udvikling over de sidste 10 år altid følges på min side her.

Vindproduktion og timepriserne

Vindproduktionsprofilen over timerne gennemsnitligt for et år er ret flad. Dermed er der altså stor forskel på sol og vind, der således deler vandene. For vil man have dækket sit elforbrug i vinterhalvåret, kommer man altså ikke ret langt med solceller. Omvendt kan man få stor gavn af netop solceller midt på dagen i sommerhalvåret.

Vind er mere stabil, men til gengæld er der flere dage, man ikke kan regne med der vil være produktion – hvilket der oftest vil være lidt af på solceller, selvom der er skyet.