Naturgasforbrug og generel energiforbrug

Naturgasforbrug og eksport i Danmark på årsniveau

Naturgasforbrug generel fordelt på måneder og/eller år i Danmark er tydeligt for nedadgående.

Dette flugter med politikken omkring reduktioner i fossil energi. Dog bør man holde i mente, at 2022 gav et lille comeback rundt omkring til kul- og olieforbrug i forbindelse med elproduktion. Og målet må vel alt andet lige være at benytte de energiformer, der har mindste CO2-udledning?

 

Procentuelt er vi langt fra så vedvarende

 

Kigger man på ovenstående graf over energiforbruget i Danmark eller kigger på samme graf procentuelt som herunder, ses et tydeligt billede af, at Danmark ikke er så grønne som vi maler vores fjer med.

Langt størstedelen af vores energiforbrug bruges fortsat på olierelaterede produkter. Og med disse tal er ikke engang talt al vores import af billigt skrammel fra Kina og andre lande med mørkere energimix. Så spørgsmålet er, om vi ikke snart skal væk fra den massive greenwashing polititikere og andre i samfundet ynder at hælde ud af posen. Klimaet bevæges ikke helt så let af smarte rapporter, men mere af realiteterne – der desværre viser, vi har lang vej endnu. Også naturgasforbruget fylders stadig – men målet i sig selv, skal heller ikke være at slippe af med det hurtigst – det skal vi gøre smartest og på en måde, der gavner klimaet mest. Ellers ender vi med Molbo-arbejde.

Skift væk fra naturgas til andre gasformer

Udfasningen af naturgasforbrug er i gang, og gennem 2022 skete er stort skift væk fra naturgas hos en del virksomheder – fra naturgas til LPG/LNG – altså flydende gas – da dette er lettere at anskaffe, såfremt rørene til Rusland ikke fyldes med naturgas igen foreløbig.

Derudover er der gang i den store udskiftning af naturgasfyr hos private, der tvinges over på fx varmepumper eller andet. Her bør regeringen snarest lave en plan for de sidste naturgaskunder i landet, da de faste omkostninger til gasrørene i Danmark skal oppebæres af et stadigt faldende antal kunder. Og FN’s Verdensmål tilsiger, at ingen skal efterlades bagude i forhold til den grønne omstilling.

Naturgaskunderne efterlades i øjeblikket på et trinbræt – og ofte er det de økonomisk svage i samfundet, der ikke har råd til at skifte et naturgasfyr ud, før det gamle er helt stået af, der rammes.

Der kan trækkes en del statistik fra Energistyrelsen her.

Naturgasforbrug - naturgasflamme

Nettoforbrug faldende i Danmark

Netto har naturgasforbruget været faldende gennem de sidste mange år, mens 2022 gav et tick opad igen i gasforbruget. For med energipriskrise og knaphed på vandkraft og anden vedvarende energi gennem perioder af året, var vi nødsaget til at vende os mod den fossile produktion. Men her vil jeg dog foretrække, at vi anvender naturgas frem for fx kulkraft eller oliekraftværker, hvilke faktiks var i drift gennem 2022 forskellige steder af Europa – som fx i Tyskland.

At der sker tilbagefald mod helt sorte energiformer, mens Tyskland fortsatte med at lukke de sidste atomkraftværker vækker i den grad undren i markederne og hos eksperter – for den nærmest co2-neutrale atomkraftproduktion, er nærmest umulig at erstatte med noget tilnærmelsesvist så udledningslavt. Klimaet taber voldsomt på dette. Igen igen.