Solenergi – høst solens kraft
Solceller høster solens stråler
Solens energi har mennesket udnyttet i århundreder, men ikke før det 20’ende århundrede blev det for alvor en kommerciel succes og solceller blev udviklet til at høste endnu mere af den gyldne energi.
Den første fotovoltaiske celle blev opfundet af Bell Labs i 1954 og gav strøm til små elektriske apparater. Derfra udviklede det sig hurtigt og især de sidste år er opsatte solceller eksploderet med energipriskrisens indtog, der fik mange virksomheder til at sætte celler på tagene, investere i “grønne” fonde eller indgå PPA’ere med solenergi-producerende energiselskaber. Det er dog ikke lutter lagkage mht. solceller, da en del sjældne metaller benyttes i produktionen heraf – og hvem ved, om der foregår børnearbejde mm.
Derudover kan man se på cellernes produktion over året – og der ses tydeligt et billede af, at de producerer langt mest om sommeren. Samtidig med de jo producerer om dagen og ikke om natten. Så man bør kigge på sit elforbrug og overveje, hvor megen solenergi man som virksomhed egentlig reelt selv kan udnytte.
Med den massive udbygning af solcelleparker de senere år, nærmer vi os et mætningspunkt, hvor mere solproduceret energi ikke batter meget. Faktisk kan det kræve for meget af vores elnet, at stille mere op, da vi risikerer et for stort elnet, der reel kun udnyttes effektivt få timer om året.
Solenergi pris
Herunder ses solenergi–prisen pr producerede watt – en kraftig faldende omkostning, hvilket har gjort solenergi en attraktiv vedvarende energiform. Energiformen udgør dog max 5% af verdens elektricitetproduktion, hvorimod vandenergi, atomkraft og vindenergi alle udgør en højere andel (OurWorldInData).
Sjældne metaller udgør miljøfare
Fremstillingen indeholder en række materialer, der inkluderer silikone, aluminium og glas. Der benyttes dog også sjældne metaller i produktionen, hvilket ofte udgør en risiko for miljøet, når disse anlæg skal nedtages. Læs her om tre af disse metaller:
Cadmium
Cadmium bruges i fremstillingen af tynd film til cellerne, og koster mindre end traditionel silikone-celler. Cadmium er dog et giftigt metal og bortskaffelsen heraf kan udgøre en miljømæssig risiko.
Tellurium
Tellurium bruges til fremstilling af højeffektive celler, og er et meget sjældent og bekosteligt metal. Størstedelen af verdens tellurium er et biprodukt af kobberudvinding, hvilket betyder forekomsten af tellurium er meget sparsom.
Indium
Indium bruges i produktionen af transparente ledende film, der er et elektrisk ledende materiale. Det benyttes på det øverste lag af solceller. Indium er som Tellurium en sjælden og bekostelig affære, og produktionen heraf meget begrænset.
Elnettet presses af sol og vind
Vedvarende energi presser elnettene, da produktionsformerne er ukontrollérbar og derfor belaster elnettet uhensigtsmæssigt skævt fordelt over døgnets timer og årets måneder – Solproduktionen er dermed efterhånden mindre værd end tidligere.
Elnet er blevet en hæveautomat for de få
Kortsigtede spekulanter tjener stort på den vedvarende energis uforudsigelighed og disse spekulanters “optimering” af de kortsigtede markeder. Når PtX-projekter så samtidig fritages fra centrale klimakrav, virker det ærlig talt som om politikere har glemt, hvorfor vi overhovedet har vedvarende energi opstillet.
Det største problem ved solpaneler – udover problematikkerne omkring sjældne metaller og disses miljøpåvirkninger – er pålideligheden omkring solen som produktionsform.
Solceller producerer sjovt nok kun energi, når solen skinner – de kan godt producere i overskyet vejr, men det er en noget amputeret produktion i forhold til produktionen midt på dagen i direkte sollys. Altså kan solceller ikke levere en konstant energiform, hvorfor det også er forkert at underskrive en PPA på baseload strøm fra udelukkende solcelleanlæg – for de leverer altså stort set intet i vintermånederne og om natten.
På grund af ovenstående vinder fx kondensatorbatterier frem, der så bliver en stabiliserende del af solenergien. Dog har produktionen af disse batterier deres egne problematikker omkring sjældne metaller og negative miljøpåvirkninger.
Igen her, vil jeg slå på tromme for, at vedvarende og fornybare energier kan meget – men det kan mest, såfremt de forskellige former får lov at spille sammen og udnytte hinandens muligheder og støtte hinandens svagheder. Så sol tager over for hydro om dagen, mens fx atomkraftværker lægger den stabile bund af el produktionen sammen med bølgeenergi på et tidspunkt i fremtiden, hvis det bliver mere udviklet. Alt sammen noget, der snildt spiller sammen med geotermisk energi og biomasse, der nok er den mindst vedvarende energiform, medmindre der fx er tale om affaldsenergi, der ikke kan genanvendes på anden måde.
Solfangst til varmeenergi i Danmark (2021-tal)
Solvarme og solvarmeanlæg er faktisk på en måde et lager for solenergi, da vandet varmes i løbet af sommeren via solfangere, så energien kan trækkes ud om vinteren eller andre tidspunkter på året. Kilde: bygtek
De enorme vandlagre med tusindevis af kubikmeter vand, udgøre dermed et energilager, hvor solens energi benyttes til at varme vandlagrene op, hvilket så kan trækkes ud på andre tidspunkter af året.
Ovenpå vandet lægges flere lag af isolerende materialer såsom Leca letklinker mm. Seneste skud på stammen er VEKS, der arbejder sammen med Høje Taastrup Fjernvarme om lager med 70.000 M3 fjernvarmevand.
Spøjs solenergi fakta
- Verdens første solpanel kunne kun konvertere 1% af solens energi til elektricitet – siden er denne rate steget
- I nogle kroge af verden, benyttes solens energi til at lave mad. En klimavenlig form for opvarmning af maden
- Solar Impulse 2 – var et fly, der i 2016 fløj den første tur rundt om jorden udelukkende ved brug af solens stråler
- I Japan er solparaplyer poppet op – så kan man lade sin smartphone på vejen
- I 2019 Unlimited Engineering sendte det første soldrevne skateboard på markedet – det kan efter sigende køre 11 kilometer på en opladning
Brug for uvildig rådgivning?
Undgå greenwashing, shitstorms og klausuler skrevet med småt.
Book et møde, og se om vi matcher: