ESG-Guide: 5 tips I skal have styr på

ESG kan blive en god investering for virksomheder. Der er dog i min optik fare for det blot forbliver flotte ord i en bæredygtighedsrapport fremfor reelle ændringer, der kan hjælpe klimaet og samfundet omkring os.

Jeg giver her min ESG-guide til 5 af de vigtigste spørgsmål, I skal have styr på, før I kaster jer ud i det – eller som I med fordel kan overveje, hvis I allerede er i gang.

Målet med mit indspark omkring ESG (environmental social and governance) er at sætte tanker i gang, og forhåbentlig lade jer komme afsted med lidt mere klarhed over:

E.S.G. på dansk: Miljø, Samfundsansvar og Ledelse

I starten var CSR; der satte fokus på virksomhedens ansvar. Mest internt, så medarbejdere og bestyrelser mv fik indblik i virksomhedens arbejde.

ESG-guiden og arbejdet med ESG er videreudviklingen, der skal fortælle verden, hvor fantastisk en virksomhed, I arbejder hos. Her tænkes på både kommende medarbejdere, bestyrelser, investorer og ikke mindst kunder.

Faren ved ESG er dog, at det bliver flotte rapporter om alverdens fede tiltag, I som virksomhed investerer i – og som sikkert har været med god intention i starten – men som med tiden siver ud. Får mindre fokus og måske potentielt ikke giver den lovede effekt. Og det er netop det, der gerne skal sikres; at I lever op til de lovprisninger I hælder ud over jer selv.

Fra 0 til “Watt Street” – Risikostyring i Energisektoren

5 tips til styrket fokus – MPS-SOLUTIONS ESG-Guide

2 – Hvor skal arbejdet forankres

For at opnå det bedste resultat af arbejdet med ESG-guidens punkter er det afgørende, at det ikke blot betragtes som et isoleret projekt eller en ad hoc-opgave. ESG-guidens indhold skal integreres dybt i virksomhedens DNA. Det skal forankres på strategisk niveau og trække tråde gennem alle dele af organisationen.

1. Topledelsens Engagement: ESG-guidens initiativer bør have stærk opbakning fra topledelsen. For viser ledelsen forpligtense overfor ESG-arbejdet, sender det signal til resten af virksomheden om prioriteterne. CEO’en og bestyrelsen bør ikke blot godkende ESG-strategien, men aktivt deltage i dens udformning og implementering samt sikre, at det opnår høj status i virksomhedens forretningsstrategi
2. Funktionel Integration: Principperne fundet via. ESG-guide og arbejdet hermed, bør integreres i de forskellige funktionelle afdelinger som HR (for sociale og governance-aspekter) og drift (for miljømæssige overvejelser)
3. Måling og Rapportering: For at sikre konstant forbedring skal der oprettes klare mål for ESG-initiativerne. Disse skal regelmæssigt overvåges, og resultaterne bør rapporteres både internt og eksternt – kommunikationen herom bør dog overvejes før en rapport udsendes
4. Medarbejderengagement: Alle medarbejdere, fra top til bund, bør forstå og værdsætte virksomhedens ESG-mål. Uddannelse, workshops og kommunikationskampagner kan hjælpe med at sikre, at hele teamet er ombord. Og forskellige andre interessenter såsom kunder, leverandører og investorer kan ligeledes opfordres til at komme med input til ESG-strategien. Dette sikrer, at strategien er relevant, omfattende og opfylder både virksomhedens og samfundets behov

For virkelig at realisere værdien af arbejdet med en ESG-guide er det afgørende, at det ikke ses som et ’tillæg’ til forretningen, men snarere som en fundamental del af, hvordan virksomheden opererer. Den rette forankring sikrer, at ESG bliver en driver for innovation, risikostyring og langsigtet værdiskabelse. Og sikrer forhåbentlig, at I ikke kaster jer ud i greenwashing.

3 – Din virksomheds sociale ansvar, miljøtiltag eller ledelsesmæssige tiltag

At arbejde med ESG er ikke kun at sætte ambitiøse mål, men også at identificere de områder, hvor virksomheden umiddelbart kan gøre en forskel. Det kræver forankring på tværs af virksomheden, inddragelse af eksterne interessenter og en dyb forståelse for ESG-guidens intentioner.

For mig er det afgørende, at jeres ESG-tilgang skaber reel værdi fra starten. For eksempel, hvis din virksomhed primært producerer papirsflyvere, er det måske ikke mest relevant at fokusere på at reducere forbruget af A4-ark. I stedet kan det være mere meningsfyldt at se nærmere på kilden til jeres papir og arbejde mod en mere bæredygtig forsyningskæde.

Dataindsamling som fundament: Et tidligt fokus på dataindsamling er essentielt. Dette giver jer en øjeblikkelig indsigt i de data I nemt kan tilgå, og hvor der måske er udfordringer. Kvalitetsdata kan kraftigt optimere jeres resultater, men manglende data bør ikke være en stopklods for jeres ESG-initiativer. Selv med begrænsede data kan I implementere betydningsfulde ændringer, der understøtter et mere bæredygtigt klima.

Min pointe er klar: Tag skridtet nu. Selvom det kan friste at søge efter det perfekte datasæt, der dækker hele virksomhedens operationer, kan denne tilgang betyde, at I risikerer aldrig rigtig at komme i gang.

Det er bedre at starte et sted og bygge derfra end at vente på det ‘perfekte’ øjeblik.

4 – Opfølgning er alfa omega

Opfølgning er et afgørende element i ESG-arbejdet. Uden skarp opfølgning risikerer I at overse vigtige udviklingstendenser, mislykkedes I potentiel i at leve op til forpligtelserne, eller går glip af muligheder for yderligere forbedring. ESG-data repræsenterer ikke blot et øjebliksbillede, men snarere en dynamisk strøm af information, der kan og bør give grobund for beslutningstagning og eksekvering af forbedrende tiltag.

Hvor ofte data bør opdateres afhænger af den specifikke indikator og virksomhedens kontekst. Nogle data, såsom elforbrug eller vandforbrug, kan kræve daglige eller månedlige opdateringer, mens andre, som medarbejdertrivsel eller leverandøroversigter, måske opdateres årligt. Det vigtige er at sikre, at opdateringsfrekvensen afspejler både dataenes udsving og virksomhedens behov for oplysninger til beslutningstagning.

Implementering af forbedringer kræver også en strategisk tilgang. Når I har opdaterede data, bør resultaterne sammenlignes med tidligere målinger og med de fastsatte mål for at identificere områder med fremgang, stagnering eller tilbagegang. Disse indsigter skal derefter bruges til at tilpasse strategier, prioritere ressourcer og igangsætte initiativer, der sikrer fremskridt.

Opfølgning er mere end blot en øvelse i dataindsamling.

Det skal gerne sikre jer fortsatte forbedringer, der sikrer, at ESG guidens arbejde forbliver relevant, at I reagerer på skiftende omstændigheder og fortsætter med at skabe værdi for både virksomheden, dens interessenter og klimaet.

Opfølgning og dermed det løbende arbejde med ESG hviler på jeres dataindsamling, og derfor er det vigtigt, at I selv ejer datagrundlaget og arbejdet med dette. At interne medarbejdere, kan trække data og arbejde med disse – for det er hos jer den varige forandring skal ske.

En ekstern ESG-konsulent kan I få lavet en fin rapport med en masse beskrivelser af jeres arbejde. Men det er og bliver et øjebliksbillede. Derimod skal I hele tiden arbejde i en endnu mere bæredygtig retning netop på baggrund af jeres fund i ESG-initiativernes arbejde.

At have fuld ejerskab over egne data er derfor enorm vigtig.

Så I ikke skal vente på en konsulent, før I kan rykke. Og så det ikke forbliver fluffy ord i en ESG-rapport.

Mogens Pilgaard Sørensen, Uvildig Energimægler

5 – Kommunikation eller ej?

At kommunikere om virksomhedens ESG-initiativer er blevet en central del af moderne forretningsstrategier, der skal styrke brandværdien, opbygge tillid hos kunder og demonstrere ansvarlighed over for omverdenen. Men som med enhver kommunikationsstrategi er der både fordele og ulemper, der bør overvejes.

Fordele ved at kommunikere om ESG-arbejdet

1. Styrket omdømme: Virksomheder, der åbent deler deres ESG-tiltag, kan opnå et forbedret omdømme
2. Tillid blandt interessenter: Transparent kommunikation kan bygge og vedligeholde tillid hos aktionærer, kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere
3. Tiltrækning af investeringer: Mange investorer fokuserer i stigende grad på ESG-faktorer, når de træffer investeringsbeslutninger. Ydermere er der ved at ske en bevægelse indenfor lån og kreditranking også, hvor virksomheder med stærke resultater omkring fx ESG kan få adgang til bedre lånebetingelser mv
4. Målbarhed og ansvarlighed: Offentliggjorte rapporter skaber en baseline for fremtidige præstationer og holder virksomheden ansvarlig overfor dens målsætninger

Ulemper ved at kommunikere om ESG-initiativer

1. Risiko for “greenwashing”: Overdrivelse eller fejlagtig repræsentation af ESG-indsats kan skade virksomhedens omdømme. Det er fx tvivlsomt, når virksomheder skriver at de får al deres strøm leveret fra en solcellepark, da solen ikke producerer meget om natten og i vinterhalvåret.
2. Øget granskning: Offentliggjorte rapporter kan invitere til ekstern granskning og kritik. Samtidig giver det konkurrenter indsigt i arbejdet hos jeres virksomhed.
3. Ressourcekrævende: Det kan kræve betydelige ressourcer at indsamle, analysere og præsentere ESG-data på en meningsfuld måde og at sikre data er så pålidelige som muligt
4. Potentiel eksponering af svagheder: ESG-rapportering kan også fremhæve områder, hvor virksomheden underpræsterer

Korrekte og verificerbare data er afgørende, før I som virksomhed bør offentliggøre ESG-rapporten. Upræcise data kan ikke kun mislede interessenter men også skade virksomhedens omdømme, hvis fejlinformationer opdages. Desuden bør I omhyggeligt vurdere, hvilke informationer der skal inkluderes i offentlige rapporter.

Selvom transparens er nøglen, kan visse data, der kan være følsomme eller misfortolkes uden kontekst, med fordel udelades for at beskytte virksomhedens interesser.

I sidste ende er det vigtigt, at en virksomheds kommunikation om ESG-arbejdet er autentisk, nøjagtig og relevant. Det kræver en balancegang mellem at være åben og bevare virksomhedens konkurrenceevne og integritet.

Yderligere ekstern information: Virksomhedsguiden er en offentligt hjemmeside, der også har en ESG Guide, ift. hvordan I kan opgøre ESG-initiativerne og arbejdet med disse, og siden er et godt værktøj til at komme i gang med arbejdet.

Ørsted nedskriver for over 28 milliarder